Det bliver ikke ligefrem nemmere at tackle denne tid. Jeg var sikker på at jeg kunne skrive mig ud af den som jeg har gjort med så mange andre ting. Men det kan jeg ikke denne gang. mine skriverier virker ikke som de skal, og jeg kan mærke i mit hjerte at det stikker megetr dybere nu end før. Jeg har talt lidt med en som har mistet sin mor for tre år siden, og spurgt hvordan hun havde det på den frygtede et års dag. Hun kunne ikke huske hvad hun havde lavet, men mente at man bare skulle tale om det hele tiden. Men det er jo præcis her mit problem er. Jeg har ikke lyst til at tale, da jeg ved det ikke kan ændre noget, jeg har lyst til at føle, og mærke i mit hjerte hvordan det hele burde være. Måske burde jeg sætte mig ud på kirkegården den dag, og bare sidde derude. Jeg kunne måske tale med erik gennem stenen, og fortælle alt det jeg havde behov for at fortælle. Måske ville jeg kunne bruge det til noget at sidde så sæt på ham????? Hvem ved. Måske bliver jeg bare hjemme og skriver i min dagbog, eller på mindet.dk. Jeg ved det ikke endnu, men fuck hvor er det svært lige for tiden.