Hey dagbog, - ´fortiden kunne jeg sove hvorsom helst, - det kræver virkelig vilje for mig at holde mig vågen. Jeg er bare for træt, selv lige nu kunne jeg ha lyst til at sove et par timer.
Jeg hader mit vækkeur som altid, det minder mig om tortur, - en ny dag truer i et liv, jeg aldrig har ønsket mig.

så lavede jeg mig en profil mere et sted på nettet, selv om det egntlig er stik imod min logiske sans. Hvorfor forsøge noget ingen og igen, når det aldrig lykkes ? Sisyfos lad blot stenen hvile...

For der er aldrig nogen der skriver de steder alligevel. Det er min konstante tanke,´- min gordiske knude, kunne jeg løse den, var jeg er fri..men som jeg har konstateret så mange gange, så kan den ikke løses...gider ikke længere forsøge. Alt er håbløs.

imorgen kan jeg sove længe, - bare jeg kunne sove meget længere..