Ak ja som livet ind imellem kan være fuld af overraskelser, dem har jeg fået et par stykker af, siden jeg skrev her i går.
Min Pc kom tilbage fra reparation i går eftermiddag, så den kunne jeg tage med hjem og er nu atter on line her hjemme fra, så det er dejligt.
Overraskelse nr. 2 kom kl. 02.45 i nat, hvor jeg blev ringet op fra Skadestuen på Århus Amts syge-hus, det var en sød sygeplejerske som startede med at sige, at nu skulle jeg ikke blive alt for urolig. Okay, sagde jeg, har i fået Thomas ind. Nej sagde hun, det er din Far.
Min Far fik før jul konstateret lungebetændelse og har været på pencilen siden, han har haft pro-blemer med at få luft og så sent som i går, var han I Speciallægernes hus og blive røntgen fotografe-ret og få taget blodprøver, det så alt sammen fint ud og han var i vældig godt humør og havde det fint, da jeg snakkede med ham i aftes ved 21.30 tiden, så jeg blev ærlig talt lidt overrasket over op-ringningen. Jeg kom til at tale med en læge som oplyste mig om, at de ville køre ham på intensiv og at det var en god ide hvis jeg kom derop. Jeg fik tøj på og ringede efter en taxa.
Da jeg ankom var han helt blå og kunne meget dårligt trække vejret. Jeg fulgte med på intensiv og de fik ham forholdsvis hurtigt stabiliseret. De røntgen fotograferede igen og kunne se en del vand på lungerne. De mener, at når der så hurtigt kommer vand på lungerne, så er der højest sandsynlig tale om en blodprop i hjertet. Jeg gik hjem ved 4 tiden, satte mig lidt i mit køkken med en kop kaffe og tænkte over livet og døden. Til morgen stod jeg op kl. 7, ringede efter endnu en taxa og kørte til Løgten for at hente min Fars medicin, noget tøj og hans bil. Retur til Amtssygehuset, hvor jeg kun-ne konstatere at han er meget bedre i dag. De har fjernet slanger og ilt fra ham. Nu er jeg hjemme igen, først efter kl. 14 kan de sige noget yderligere, de afventer svar på blodprøverne.
Så sådan ser det ud her hos mig i dag. Nu vil jeg lige sove en time, inden jeg atter skal på hospitalet.