19 år siden

Vintertid

Tomhed
Majtb
9 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
Svampe
Halina Abram...
6 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
8 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
9 år siden
The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
Juleferie :)
Michala Esch...
14 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Vi, uvante med mod
Ansu Orheim ...
1 dag, 18 timer siden
Min computer startede med at fortælle mig, at det er blevet vintertid, og at uret er stillet en time tilbage :o) - ja, sådan er det jo..!

Vintertid – tid til hygge, lys på bordet, en god bog, at kravle sammen i sofaen og meget mere…, men også tiden for mørke, kolde morgener, hvor det næsten er umuligt at få sig selv til at svinge benene ud over sengekanten.
Vintertid betyder, at julen nærmer sig, og også det er hygge for mig at tænke på. Gaveindkøb, forberedelser, æbleskiver, konfekt, huset fyldt af glade børn og svigerbørn.

Vintertid betyder også, at lyse tider nærmer sig, for uden vintertidens mørke, kan sommertidens lys og varme jo ikke komme til os med den samme glæde.

Hmm, lyse tider og sommertid kan måske betyde, at musene flytter UD af mit hus igen..!
Da Peter og jeg i aftes lå i sofaen og så James Bond, pilede der pludselig en lille mus af sted hen under radiatoren… Jeg så den som en lille skygge og sagde bare ”Hov…!”, men lidt efter så Peter den også, og endnu et stykke tid efter så jeg den kravle oppe på gardinstangen :o)
Altså måtte vi ha’ gang i musefælderne, før vi gik i seng, og her til morgen sad den lille skabning så uhjælpelig fast i den ene af fælderne – heldigvis helt død.
Jeg savner altså min lille Frida-mis til at tage sig af sådanne problemer, når de opstår :o))

Jeg har en hel lang søndag foran mig helt for mig selv – Peter er kørt til Nordjylland nu, hvor han skulle være chauffør for et hold fodboldpiger, der skal til kamp.
Sådan en dag kan jo bruges til mange ting – måske gi’r jeg mig til at lave lidt syltetøj, måske får jeg plantet de tulipanløg i haven, som jeg snart har haft liggende længe, måske koger jeg tomatsuppe af de 3-4 kg tomater, jeg har fået foræret…. Eller måske bli’r det bare sådan en dag, med at sidde lidt her ved computeren, læse lidt o.s.v.

Tja – lad os se, hvad dagen bringer..!

God Søndag
Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vintertid er publiceret 31/10-2004 09:20 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.