Den 25. december betyder altid den store gå-i-byen-dag, her hvor jeg kommer fra. I år skal da ingen undtagelse være.

Lige nu har jeg lige taget mig en pause fra ræset - har ellers rendt rundt hele dagen og prøvet at få mit korte (ja, det skulle det være, men det er blevet alt for langt og vil overhovedet ingenting) hår til bare ligne noget jeg kan være bekendt at træde ud af døren med. Jeg kan jo ikke så godt bare tage det af, og lade det ligge herhjemme. Det er ikke rigtigt lykkedes mig endnu.

Har også hevet al tøj ud fra skabet og prøvet det - og jeg mener ALT. Jeg har sat alt sammen i desperate forsøg på at få noget af det gamle til ikke at ligne det det i virkeligheden er - noget jeg har haft på 1000 gange før..
Fortyder nu at jeg ikke bare tog ud og købte en masse tøj mens forretningerne havde åbne (samme følelse dels så ikke helt af mit dankort).
Det er heller ikke udvalgt endnu..

Det eneste, der ser ud til at lykkes for mig i dag, er make-upen. Den sidder tilgengæld som den skal. Men tror nu ikke helt, den kan opveje for manglende har og tøj.. Men som veninde sagde, da jeg i et meget desperat øjeblik ringede næste grædende og på nippet til at aflyse: "hvad tuder du for - du skal jo ikke ud og score"..

Det er naturligvis rigtigt, men derfor vil man jo gerne se bare lidt godt ud, så man også kan være bekendt at komme det samme sted igen en anden gang...

Fætter A skal med i byen. Det aftalte vi til juleaften i går. Vi har mange af de samme venner (han går på mit gamle uddannelsessted) og det er fuldstændig lige som at have en storebror. Vi passer på hinanden og han den dejligste humor. Alle tøserne er vilde med ham - og selvom han er nogle år ældre end jeg, bliver jeg meget beskyttende når vi er byen. Ingen skal mess with my cousin! Men han gør også det samme som jeg. Og så har vi en pagt om, at hvad vi fortager os, ikke kommer ud til resten af familien. Det er altid rart at have ham med.. Som sagt - ligesom den storebror jeg ikke har, men altid har ønsket mig..