Jeg husker nytårsaften 2003 hvor jeg kl.24.00 forventningsfuld sagde goddag til år 2004.Jeg havde som mange andre en masse nytårsforsætter,holde op med at ryge,motionere lidt mere og være mere aktiv på en del områder jeg havde forsømt.Det nye år skulle være noget helt særligt.Jeg skulle fejre min 60 års dag d.4/5-04 på trods af det ikke særlige gode maj vejr, blev det alligevel en uforglemmelig dag.Det kongelige bryllup d. 14 maj var en stor og glædelig oplevelse,kærlighed mellem to mennesker vil altid sprede glæde som ringe i vandet.
Men nu da jeg ser tilbage på året der gik,kan jeg kun sige det var ikke lige det jeg havde forventet,Danmark gik i krig sammen med USA-England,vi invaderede Irak et land der mig bekendt ikke havde truet Danmark?Kongehuset bekendtgjorde at Alexandre og Joachim skulle skilles,det kom sku!bag på mange tror jeg.
Men den katastrofe i Asien vi oplever lige nu,er mere end jeg kan bære.Jeg kan ikke sove, tænker på de mennesker som i tusindvis er blevet berørt,de har mistet deres kære,familier er blevet berøvet deres sønner-mødre-døtre-fædre og mange andre og hvad fremtiden for disse mennesker bliver ved jeg ikke?Det vil tage år,men vi kan alle gøre noget. Jeg personligt kan hjælpe med penge og det har jeg gjort,jeg kan også bede til gud,så det gør jeg.
Min tro på fremtiden står på stand-by.