Hey dagbog, ialt for langt tid har jeg gået og tænkt på, om hun stadig var der,..hun sagde ikke længere noget, og jeg har ikke hørt fra hende siden sidst i sidste år...ingen jule besked, ingen nytårs besked..intet..Jeg vil ikke længere skrive til en tom telefon..og idag gjorde jeg op med det, jeg ringede til hendes nummer..og hun var der ikke.."the mobile phone can not be reached" - sidst jeg hørte fra hende var hun lykkelig, havde lige fundet sig en kæreste...men jeg er lidt bange for jeg aldrig hører mere til hende, at hun er forsvundet...for evigt..samtidig frygter jeg lidt at der er sket hende noget,..men også at hun droppet mig, selv om hun sagde hun aldrig ville...og hvis der var noget ville hun sige det inden..

Det er nok svært at forklare hvor meget denne veninde har betydet for mig..tabet er for stort..hun har været hos mig 3 gange :) det var en oplevelse hver gang...jeg har aldrig haft en bedre veninde..og jeg sagde det tit til hende..

Jeg finder aldrig en ny der kan hamle op med hende..men jeg kan næsten ikke slette hende..det kan jeg ikke få mig selv til..i alt den tid jeg har haft min mobil, har jeg gemt 2 af hendes beskeder..jeg finder trøst i dem, og smerte..nu jeg tænker på dem igen, kan jeg ikke lade være med at græde..ses dagbog.

har sat Beatles sangen : "let it be" over...