Jeg var en rigtig stor pige igår. Holdt fingrene pænt væk fra ME selvom det var svært. For fanden, at være desperat single og så lukke ungt hankøn ind i huset kræver da sin pli.
Eftersom ME selv havde udtrykt i sine sms'er, at han glædede sig til at se mit nye feminine jeg, som jeg havde været dum nok til at udtrykke udvikling inden for, måtte jeg jo nok kravle ud af ridebukserne og prøve at ligne noget af hunkøn. Jeg gav den en ekstra tak ved at sidde helt tilfældigt og ordne negle, da han kom. Men ak, egentlig tror jeg det så temmelig lidt feminint ud, at sidde med brugte vatrondeller og afklippede sorte negle over hele køkkenbordet. Jeg har vist meget at lære på det punkt endnu :-)
Og hvad er det med os kvinder ? Hvorfor skal vi sidde og spille op og flirte, når vi jo egentlig ikke er interesseret i noget, når det kommer til stykket ? Er det bare for at blive bekræftet ? Har vi virkelig så lidt selvtillid ? Hm, ja, jeg har ihvertfald!
Nå, men han var faktisk temmelig lækker, som han kom der med sit nye tjavsede hår, og sine tatoveringer diskret stikkende ud under T-shirtsærmerne. Kan ikke gøre for det, men jeg kan ikke stå for tatoveringer. Det er bare SÅ sexet! Især på en muskuløs overarm. MUMS! MEN! Jeg blev i skindet, og vi så pænt film i hver sin stol, fuldstændig efter planen.
Jeg er sku en stor pige, er jeg!