Jeg har i de sidste dage været fyldt op med selvkritik, selvforagt og selvnedgøring ! Det har i den grad gået ud over Claus, idet at jeg ikke har kunne rumme hans søde ord og erklæringer. En indre djævel af stemme har sagt – du fortjener ham ikke – han er bedre tjent uden dig !

Jeg husker ikke om det var en bemærkning, eller min geniale fjendtlighed som gjorde at Claus slukkede fjernsynet, og forventede svar fra min side ! Det blev nogle hårde timer med mange ord og tårer. Men med alle mine negative tanker blokerede jeg for alt sund fornuft, og kunne ikke se mig ud af hvordan jeg skulle tænke anderledes, og dermed føle anderledes ?

Jeg skal lære at tænke mere - og bedre om mig selv, end imod mig selv. Jeg ved inderst inde godt, at jeg har en værdi, og at mine ydere rammer er som jeg ønsker. Men jeg blokere pga. at jeg er usikker, bange og i tvivl om det jeg gør nu også er godt nok !
Et af mine største problemer at nok, at jeg tænker utroligt meget på, hvad andre tænker og mener om mig som person. Og er evigt bange for at de en dag ser mig på samme måde, som jeg selv gør?

I forbindelse med min sygemelding er det gået op for mig, hvor en ensom og ” fattig ” person jeg faktisk er på venskaber. Det gør faktisk utrolig ondt at erkende, at der ikke er nogen ”der ude ” ud over familien ! Det passer ikke helt, da jeg har mine kære mail venner. Men det bliver aldrig det samme som den fysiske tilstedeværelse !

Jeg håber at der en løsning. som jeg endnu ikke har set?