Da jeg lå hjemme i sommervarmen, på min sofa med min dejlige nyfødte søn i armene, og ikke kunne blive mere lykkelig, faldt verden atter fra hinanden. Terroren er over os og påny har selvhøjtidelige og nærtagne islamister truet vores trygge hverdag.
Forleden drømte jeg om krig. Det har jeg gjort så tit, mest i symboler. Denne gang følte jeg, at det var virkelighed, da jeg flygtede fra soldater og helikoptere med bomber, sammen med andre truede. I mit indre hoved, lød det, at denne gang var det ikke en drøm, men alvor.
Om man begriber at det denne gang, skulle gå fuldstændig over gevind.
Det er sgu en barsk verden vi lever i og selvom jeg bor langt pokker i vold langt ude i den yderste kant af Jylland, så føler jeg mig utryg.
Gang på gang, hører, ser eller læser jeg om forfærdeligheder og rædsler, som andre mennesker, dyr og børn må gå i gennem.

For en uge siden besøgte jeg en dejlig veninde et par dage. Det var noget så hyggeligt.