Hey dagbog, Børnene hænger på mig,..bokstavelig talt..2 om det ene ben og 1 om det andet.,."du må ikke gå kenny" andre kommer til mig når de savner deres mor, så får de et kram..og alt er godt igen. Eller sidder de på skødet, engang imellem et på hvert lår...og når jeg går ud af døren fløjter jeg melodien fra en spagetti vestern med terrence hill..den hvor han i starten bliver trukket af sin hest bag på en båre..totalt støvet..Ingen kan se bag facaden, den er så total når jeg ønsker det..når jeg kommer hjem kan jeg så fjerne den røde næse, lade farven skalle af min kinder, og lade mit indre brænde af harme..men jeg fryder mig sommetider, - for det at jeg blev valgt fra, er ris til egen røv...jeg kunne ha været det bedste de havde mødt..men jeg fik ikke chancen.. IN YOUR FACE!!! you snooze, you lose....