Min mor sukker ude i køkkenet. Sukker som altid. Hele tiden. Stønner fordi hun er så skide træt af os. Så skide træt af livet. Håber aldrig jeg ender med at blive sådan, Så træt af det hele som hun er. Hun sidder vel fast? Eller gør hun? jeg ved det ikke. Taler ikke med hende. Har givet op. Har ikke lyst, og tror jeg heller ikke hun har. Hun vil bare gerne allerhelvedes langt væk herfra. Sikkert helst uden os. Ikke fordi hun ikke elsker os, Far, bror og Jeg. Hun kan bare ikke klare os for længe af gangen. For meget af gangen. Vi er trælse at bo sammen med, trælse at leve side om side med.
Træt af sig selv er hun sikkert også. Der når hun går rundt ude i køkkenet og ryder op efter os andre, virker hun så træt. Umådelig træt af alting. Hun kan ikke leve op til sine egne forventninger, og vi kan heller ikke hjælpe hende. Tror hun er godt utilfreds med hendes middelmådige liv, med hendes tomme tilværesle.
Stresset. Sygemeldt fra stress. Går hjemme mens hendes stilling som souchef bare venter på hende. Prøver at kalde hende tilbage. Men hun kommer ikke tilbage. Tror aldrig hun ender der igen. Det hele har taget for hårdt på hende, og nu kan hun ikke mere. Ikke længere glad for sit arbejde. Bare træt. Træt af alt det livet byder hende.

Nu kommer far hjem. Lige ind af døren. Han når ikke andet end at sige hej før hun begynder at fortælle ham hvad han gør forkert. Hendes stemme er vrissen.
'jeg har ikke været nogen som helst steder- Jeg syntes ikke rigtig jeg kunne gå, så jeg sidder bare her hjemme og venter på at du kommer hjem'
Hun er så træt. Så skide træt af livet, nogle gange tænker jeg på om de sko hun går rundt i klæmmer, og om trængen til at stille dem vokser. Livstræt, træt af livet.