Hey dagbog, - for tiden er det ikke meget værd at leve..jeg føler mig kostant trampet på af visse personer. især en...som gør det dagligt..og det gør sku ondt ind i sjælen. Jeg føler mig overgivet til ensomheden..men det jeg må huske mig selv på, er alle de gode breve jeg fik engang, - der roste mine værker...Det holder mig lidt oven på, - og på min mor, som gør en masse gode ting for mig..jeg tror hun ved at jeg ikke har det så godt..at min energi til at gøre noget er på et minimum. Jeg takker dig mor! Jeg kan ikke lade være med at græde, når jeg mindes de mundtlige ord jeg har fået...uretfærdighed er der nok af.

Må fokusere på det gode "kenny, jeg vil glæde mig til at vise dig mit hus" - (beruset) "kenny, du er sku en god ven" - sandheden må man høre fra børn og fulde folk. "heey kenny" - han hilste på mig, genkendte mig som et menneske. Hvorfor skal de sorte prikker altid spolere mit liv...Røvhuller! hvorfor kan i ikke bare holde jer væk?! "du er for god til at være som dem" sagde hun,...måske, men jeg er fristet..at give dem en på snuden! Psygisk og fysisk! de fortjener det! - "du er bedre end dem" går hendes ord...men hun forlod mig også, efter jeg ikke ville give hende flere penge..Rigtige venner :o( - Jeg er naiv, godtroede..håbede på det gode i mennesket, bliver skuffet så tit.