18 år siden

skriveblokering :/

Stine og mormor.
Ruth Christe...
7 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
11 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
16 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
7 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
2 måneder, 19 dage siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
8 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
8 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
11 år siden
...dyb indånding...hvor er det egentlig dejligt at sidde her igen. Jeg har nærmest ikke siddet ved computeren i to måneder, eller haft lyst til det. Da jeg startede herinde skrev jeg fast dagbog hver dag - nu går der måneder imellem, og hvor er det ærgerligt. Det har virket så uoverskueligt at skulle sidde ved skærmen, finde ord for noget, lade som om jeg rent faktisk har noget vigtigt at sige; men der missede jeg jo pointen... en dagbog er til tanker, selv de banale, og det føles virkelig rart at snakke tanker igen, og vide at de ikke behøver at være geniale.

Ligesom jeg savner at skrive. Altså digte og historier og sådan. Men ideerne kommer ikke...lysten mangler, jeg har én gang over lang tid sat mig og skrevet noget kruseduller-poesi, der var lige til skraldespanden, og så var jeg slået ud igen. Hvordan får man lysten? Jeg vil bruge lidt tid herinde idag, engang snakkede jeg ligefrem ofte med folk herinde, kommenterede, fik breve og sådan...nu har jeg slettet mig selv, var faktisk tæt på at gøre det rigtigt, altså fjerne profilen! Men hvorfor? Det er lidt sært; jeg tror kun rigtigt jeg har lyst at skrive når ting går virkelig dårligt og jeg er ked af det og sur. Det får mig i bedre humør, og optager mig, men tiol gengæld kan jeg ikke få sat mig når det går godt eller bare okay, så er det lettere at smide sig med en bog eller se travl ud og få dagene til at gå med alt og ingenting.

Det er en mærkelig tid for mig. Jeg forsøger meget af min tid at finde måder at forklare mig selv, hvor lang tid et år er, eller elleve måneder. Men det er ligesom om det ikke siver ind; jeg kan kigge på en kalender og tænke at det går da hurtigt, og så tænke tilbage på i år og vide at det er usigeligt lang tid... og så "alene" og "venner"...de to begreber arbejder de små grå også med... hvordan er det at være rigtigt alene? Ikke bare kunne skrotte projektet og tage hjem til forældrene, ikke bare kunne ringe, ikke kunne spørge om hjælp de første par måneder fordi man ikke kan sproget?
Kan jeg tilpasse mig?

Og hvem er mine venner...har jeg nogen, rigtige pålidelige venner? Som vil tænke på mig, huske mig, genoptage kontakten? Et år er en evighed i teenagetiden. Det er en udviklingsperiode, jeg ved jeg vil ændre mig; men hvordan bliver jeg så? Moden? Suk. Er i gang med at sortere fra. Hvem vil jeg holde kontakt til, hvem ikke - 0g hvem vil holde den med mig. Overtaler mig selv til at vente og se, om hun rent faktisk skriver til mig, uden at jeg skal ringe og tigge hende først. Snakker med en anden for at se om vi rent faktisk er kommet over skænderiet eller hun stadig vil hævne sig. Overvejer kæresten - kan vi blive venner? Bagefter? Er jeg nu også helt sikker på at det er det, jeg vil?

Hvor ville jeg gerne være så stærk og selvsikker som jeg er god til at se ud som om jeg er. Eller turde og se bange ud. Alle andre tér sig som om det er det fedeste og jeg rædselsslagen. Men jeg valgte selv. Og hvorfor pokker var det nu også lige jeg gjorde det? Canada er meget langt væk og et år er meget lang tid.

PIV

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget skriveblokering :/ er publiceret 10/07-2006 10:33 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.