Denne dag har været virkelig mærkelig. Det er utrolig som man kan føle to forskellige stærke følelser på én og samme dag.

Det startede vel tidligt. Jeg havde meget ondt i underlivet, stærke spændinger som var det første menstruationsdag og jeg kan huske at jeg knapt kunne koncentrere mig om hvad ”søs” sagde da vi lå på sofaen med morgenmaden på bordet.
Men jeg tænkte nok ingen katastrofe-tanker, kun at smerterne var normale nu hvor jeg skulle gøre plads til mere ”dernede”.

Da jeg så begynder at bløde bliver jeg rigtig bange.

Den stærke følelse jeg havde efter det stride wc-besøg, fortalte mig nok en del om mine reelle følelser omkring min graviditet. Jeg begyndte at vræle helt vildt men fattede mig hurtigt og tænkte praktisk.

Riget kunne ikke tage mig eftersom jeg ikke var langt nok henne. Lægevagten ville ingenting gøre. Hun sagde jeg skulle tage den med ro.

Okay. Det gør jeg så lige! Jeg smider mig bare tilbage på søndags-sofaen og zapper videre på tossekassen og…tager det roligt!!!

Kolde møgkælling – rent ud sagt – hvordan faen skal jeg på nogen måder kunne ”tage det med” når jeg havde smerter fra underlivet og blødte??? Hvordan kunne jeg tage ”tage det med ro” når frygten for abort forekom mig alt for virkelig???

Jeg kontaktede Riget igen. Så måtte jeg trække på min tilknytning til ambulatoriet og håbede på at de ville hjælpe mig.

Heldigvis. De tog imod mig på akut modtagelse på gynækologi-klinikken. ”Søs” var ved min side.

Lægen var en yngre model og tilmed højgravid. Det virkede helt syret da hun beklageligvis måtte informere mig om, at jeg skulle være forberedt på en dårlig nyhed efter hendes undersøgelse. Vidste ikke helt om jeg havde lyst til at pande hende én eller være særlig glad for at hun som vordende mor nok ville være grundig.

Jeg fulgte hendes ansigtsudtryk som en høg da hun kiggede på skærmen. Men allerede inden hun sagde noget eller drejede skærmen så jeg kunne se, var jeg sikker på at det var ok.
Min lille Vipp lå lige så stille med en hamrende hjerte.

Det virkede faktisk som om hun vækkede den da hun bevægede scanningsapparatet. Fra at ligge helt stille begyndte den at mosle rundt.

Hvor blev jeg lettet. Den lå godt, efter hvad hun kunne konstatere og den var endda vokset over en hel centimeter på bare 4 dage.

Blødningerne er stoppet og jeg er bare lidt-meget øm i underlivet.

Én ting blev helt klart for mig i dag. Jeg vil gerne have mit barn. Jeg vil så gerne have mit barn.