Smerterne er ikke helt så store som i går. Det letter mig. Jeg er vel lidt mærket og lidt på vagt men det er der heller ikke noget at sige til.

Jeg er tænksom. Kan eller lyster ikke rigtig at lukke nogen ”live” personer ind lige nu. Har dette store behov for at være i fred ovenpå en dag som i dag.

At være alene, betyder meget for mig. Det har det nok altid gjort. For stadig føler jeg denne splittelse og tab af kontrol når jeg færdes blandt fremmede, ude i civilisationen, og når jeg så kommer hjem har jeg brug for at få samling på mig selv.

Nogle gange irriterer det mig at jeg ikke kan køre løbet, tage ud, tage på café og være super-social. Det irriterer mig at jeg trækker mig så meget tilbage i mit lille indre. Men måske er jeg bange for ensomhed i sidste ende. Bange for at blive for sær.

Gennem de sidste år har jeg isoleret mig meget. Isoleret mig USUNDT! Nu føler jeg ikke at det er så rasende usundt når jeg trækker mig eller finder ”derude” uoverskueligt. Nej det føles som et behov som JEG har og som jeg finder størst tilfredsstillelse ved at følge.
Men hver gang jeg lukker mig inde, er der vel nogle alarmklokker der ringer. Men for helvede…før lukkede jeg mig inde med alkoholen. Den var min lille verden, min beskytter og min flugt. Det gør jeg jo slet ikke mere. Jeg har bare brug for fred.

Ensomhed? Nej. Jeg savner L meget ja…men jeg føler mig ikke ensom.

”Ensom”! Hvorfor har dette ord en negativ og trist klang? ”Tosom” er jo bare…normalt ik?

Ulempen ved at være alene når jeg er meget tænksom og spekulativ, er at jeg bliver svag overfor kaostankerne. Jeg lader ingen eller intet tage del i mine tanker og får derfor ikke vendt mine dumme overbevisninger.

Er jeg sammen med et menneske som jeg åbner mig for og siger ”jeg er bange for at blive svigtet og at dem jeg elsker ikke elsker mig!” får jeg afvide at jeg er en klaphat (bare et eksempel ik’!). Er jeg alene med disse tanker, har jeg kun mig selv til at knalde mig én og det er sgu svært!
Derfor burde jeg måske være bedre til at opsøge liv når jeg er lidt trist og skør. Men det er bare her det virker for uoverskueligt.

Jeg er sulten! Jeg vil have mad! Jeg vil lave fuldkornspasta med tomatsovs og en ORDENTLIG røvfuld spinat. Sundt ik’? Bare rolig…jeg har skuffen fuld af vingummier.