7 år siden

Kaos tur hjem...

Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
5 år siden
Hjem igen
Salomon
4 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
3 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
6 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
4 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
6 måneder, 16 dage siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
6 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
4 måneder, 7 dage siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
11 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
5 år siden
No name girl
3 år siden
Lidt af hvert...
Kianna Kitte...
1 år, 4 måneder siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
5 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
7 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
6 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
7 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
6 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
4 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
5 år siden
Svampe
Halina Abram...
2 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
4 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
6 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
1 år, 10 måneder siden
Ring the bells that still...
Bastian
7 år siden
poop
Regitze Møbi...
5 år siden
Fra engelsk til dansk...
Kianna Kitte...
2 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
6 måneder, 23 dage siden
Torsdag
Mille Larsen...
2 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
3 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
5 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
5 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
10 måneder, 20 dage siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
5 år siden
Hundesitter...
Kianna Kitte...
2 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
1 måned, 23 dage siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
6 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
5 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
3 år siden
Påske
Hanna Fink (...
3 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
5 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
5 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
5 år siden
Lidt kulturel har man vel...
Kianna Kitte...
1 år, 9 måneder siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
6 måneder, 26 dage siden
Israel
Salomon
4 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
3 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
5 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
2 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
4 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
5 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
3 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
3 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
7 år siden
My Godness, så så man lige mig på flyvetur...

Det er jo latterligt jeg var nervøs, at tage et fly er ikke så skide meget anderledes en at hoppe på et tog. Man køber en billet, der fortæller en hvor toget man skal på holder - og så sætter man sig ned og kommer fra A til B.
Jeg var nervøs alligevel. Mest fordi Noah var total tornado da vi sad og ventede ved gaten. Han fløj rundt og sagde abelyde, eller pegede på flyene der kom, og skreg "FLYVER! FLYVER FLYVER FLYVER!!!", og så blev han mega hidsig over vi ikke bare sådan lige kunne vade ud til det fly der netop var landet.

Matt kunne godt mærke jeg var nervøs. Tror hans teori var at hvis han blev ved med at snakke ville jeg ikke tænke på hvor nervøs jeg var. Epic fail. Folk skal bare holde kæft når jeg har never på.
Men Matt han snakkede og snakekde og snakekde og snakkede, og Noah sagde abelyde - og prøvede at putte chips i en dames taske, mens Matt stadig bare snakkede. Så jeg måtte be Matt holde kæft, og Noah om at pille chips ud af damens taske...
Jesus fuck, altså.

Borading time kom, matt vinkede farvel - Noah og jeg gik ombord. Da vi kom til vores plads, ved vinduet, sad der allerede to på de andre pladser. Blikket de gav os skreg "fedt, vi er dem der skal sidde ved siden af en baby", og manden foran sukkede da han så Noah slet ikke havde eget sæde, men måtte sidde på mit skød heeele vejen, så han rigtig kunne sparke manden i ryggen.
Men Noah, han er bedre når det bare er os. Det er som om matt lynhurtigt får ham op i max gear, og så er det umuligt at få ham ned igen. Men han sad der bare. På mit skød. Stille og roligt, og ventede på hans yndlings ting, når flyet drøner afsted og letter. Han elsker det, og klapper vildt i hænderne mens hans siger "WOOOOOOOOOW", og kigger ned på kloden der bliver mindre og mindre...
Vi lettede bare ingen steder. Vi sad der bare, alle menneskerne - uden der skete en skid.
"Ready?" spurgte Noah, og kiggede på fly motoren. "Spin?"

Endelig sagde de over højtaleren at der var lidt problemer med en at motorene, så vi skulle lige blive siddende og så ville de vende tilbage med mere info.
Jamens hurra. Det er da lige det man vil høre. At der er en motor der ikke helt spiller, på det fly man sidder på.
En time sad vi og ventede, og det betød at hvis jeg skulle nå fly to, skulle jeg løbe alt hvad jeg kunne når vi endelig nåede Brisbane.
Da vi endelig fløj, med motor fixet, fortalte de at vi ikke kunne lande i brisbane fordi vejret var så dårligt - så for 35 minutter måtte vi flyve rundt og rundt og rundt til de var klar til at få os ned.
Noah var ikke sur en' eneste gang, og sad der bare. Tegnede, læste, spiste...Hen mod slutningen fik han nok, og ville hive gardinerne ned og up hele tiden, og lukke og åbne bordet ... men han hører altid efter efter et "do it one more time and I will get very angry".
Jeg ved ikke helt hvordan den sætning har opnået den form for respect, men den virker...

Så anyway, vi missede nr 2 fly. Og jeg var faktisk ikke så hylet ud af den som jeg troede jeg ville være. Jeg mener, det er jo ikke min skyld. Min bagage var booket hele vejen igennem - et nyt fly ville komme om et par timer, og måske det ville være helt rart at få stukket benene lidt. Det var blevet sent, 8.30 - vi var begge sultne og trætte, så et par timer i lufthavnen var ikke så dårligt.
Rigtig miss posetiv her...

Men så var det jo at de sagde, at der ikke gik flere fly til Hervey Bay den aften!

Så vi var meget standed i Brisbane lufthavn.
Snakkede med en masse mennesker, og fik fortalt at vi kunne komme på hotel. Med aftensmad og morgenmad betalt, samt taxi derud og tilbage.
Vi skulle "bare lige" hente vores bagage først.
Der var ingen mulighed i verden for at jeg alene kunne fp bakset al den bagage OG Noah nogensom helst steder hen. En klapvogn, et bilsæde, og to kufferter. Og så en Noah der virkelig var træt nu.
Det endte næsten med at være lidt for let med den bagage, for da vi endelig nåede frem til bagage udlevering - var bånden tomt.

Ud of finde bagage hjælp menneskerne, mens Noah tøffede efter mig, og forsigtigt spurgte "dinner?"
Ikke endnu lille skat, men snart...håber jeg.

Vores bjerg af baggage blev fundet, undtagen bilsædet som var væk... Så vi ventede og ventede, og sædet blev fundet af en man der blev ved med at kalde mig "darl"
Argh! Jeg kan slet ikke have det! "darl" "doll" og "sweetheart". De 3 får mit had til en person til at flyde over!
Mam er også en lille smule brækpose tak, men i det mindste lyder jeg ikke som en 17¨årige bimbo når de kalder mig "mam".
Idioten kiggede på alle mine to tasker, ja altså kufferterne, og det andet gejl der lå omkring mig - og gloede lidt på grædende sultne Noah - og sagde så "You know if I had some spare time to help you, I would darl..."
Og jeg blev så hidig! For helvede, det er jeres lorte flyseævkabs skyld jeg står i den her situation, og du mangler "spare time?!!!" Fucking hjælp mig ud i en taxa, dit røvhul!
Og jeg kunne mærke jeg var lige ved og tæt på at begynde at græde.
Manden gik, og så stod vi der med en masse bagage, de to eneste personer ved bagagebåndet.
Jeg kunne helt nede i den anden ende se en bay med bagage trollys, og havde netop gemt 2 dollars hvis og så frem det utænkelie skulle ske og jeg ville have brug for en bagage trolly. Men...jeg skulle ligesom hen til den først...
Så jeg bestemte mig for at efterlade alt mit gejl. selvom de altid siger man ikke må. Hvis nogle ville planter stoffer en bombe eller nuppe mine ting så var der frit leje...
Løb til bagage trolly, med Noah bumpende på armen. Nåede frem...
"bagage trolly 4 dollars!" sagde skiltet.

"FUCK!" udbrød jeg, og var lige ved at begynde at tude endnu engang. En mand kom tilfældigvis forbi, og må have hørt mit udbrud - for han kiggede på mig og sagde "Do you need some money?" - og så gav han mig 2 dollars.
Og vi fik vores trolly or racede tilbage. Kunne ikke få det hele stakket oven på hinanden så det ikke lignede det skæve tårn i Pisa, og alt imens jeg prøvede løb Noah rundt i cirkler og sagde "fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck"
Fantastisk at lærer et nyt ord nu vi er i gang... eller...

Afsted mod taxi med det vaklende tårn og Noah ved siden af, der kiggede forelsket på vejen ...Bad til han ikke ville løbe, men selvfølgelig gjorde han det - så jeg måtte lade tårnt vælte og styrte efter ham.
Den første taxa der kom, ville ikke have os med. For meget bagage (nej, for meget besvær med et babysæde - sig det dog som det er din lort!)
Fandt taxa der gad os, og endelig endelig endelig var vi på vej til en seng og noget mad. Turen tog 30 min, og da vi nåede vores hotel var det virkelig virkelig virkelig WOW!
400 dollars pr nat, med udsigt over byen - og 2726281 kanaler på tv'et samt en mega dejlig stor seng og en mini bar der havde alt.
Klokken var omkring 22 da vi fik chekcet ind, og bestilt roomservice. Verdens dyreste pizza!
Vi skulle op igen klokken 5, så det var hurtigt i seng - selvom jeg ikke sov ret meget. Var så nervøs for ikke at høre min alarm.
Taxa manden var igen en nar, og satte os bare af helt vildt langt fra hvor vi skulle tjekke ind. Jeg spurgte hvor der var bagage trollys, og han pegede bare i en retning og kørte. Så stod jeg der...
Tror jeg stod der i 2-3 minutter, og jeg må have lignet en fortabt, for en mand kom over og spurgte om jeg havde brug for en hånd, og så slæbte den stakkels mand afsted med alt mit lort...
Åh man, altså - hvis ikke jeg havde mødt alle de søde mænd...

Tjek ind damen var en ko. Sådan en' ko der spiller venlig.. de er de værste!
Jeg skulle jo have mine kufferter op på bånden, og hun spurgte "Jamen løber din søn ikke væk så?"
(Jo, det gør han højst sandsynligt, men den flyver jo nok ikke selv derop!)
Ej, jeg var jo også bare så hammer træt, og ikke i humør til noget som helst.
Hun ævlede løs om at jeg en anden gang skulle prøve at holde min kuffert under 20 kg, for ellers så kostde det 100 kr ekstra normalt. Men hun skulle nok lade være at tage penge for det selvom min kuffert vejede 23 kg.
Jamen altså... hvordan kan nogensom helst få en kuffert til at veje under 20 kg?! Det kan man jo ik!
Desuden havde jeg allerede betalt de pisse 100 kr for overvægt da jeg steg på 24 timer i forvejen! Og fandme nej om jeg ville betale igen, fordi DE havde fucket up.

Nå, men altså - vi fik tjekket ind, fandt gaten, fik købt kaffe (fucking YES!), og fløj hjem hvor Sarahs mand hentede os i lufthavnen...

Hvad er det lige jeg gør når vi flytter og sarah ikke er der mere...Ih hvor kommer jeg til at savne min politidame! :)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kaos tur hjem... er publiceret 13/06-2012 02:05 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.