10 år siden

Prutter,pizzasnegle og par

Skovtur
Jytte Westen...
6 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
6 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
3 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
7 år siden
Punkeren er tilbage....
Kianna Kitte...
3 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
6 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
4 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
8 år siden
At være en skaldet kvinde...
Kianna Kitte...
3 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
3 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
8 år siden
Jehovas Vidner = påtrænge...
Kianna Kitte...
3 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
6 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
7 år siden
Upsize VS downsize?
Kianna Kitte...
2 år siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
3 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
3 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
4 år siden
Omkring hæmninger, frække...
Kianna Kitte...
3 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
12 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
8 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
7 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
11 år siden
At skrive
Josephine Lø...
6 år siden
Fitness
Peter
8 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
7 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
1 år, 5 måneder siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
7 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
6 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
8 år siden
Min tur til London...
Kianna Kitte...
2 år siden
Radiator fiaskoen....
Kianna Kitte...
3 år siden
Saba: 1999 - 2019....
Kianna Kitte...
2 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
6 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
7 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
1 år, 7 måneder siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
13 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
5 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
3 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
4 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
4 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
4 år siden
Social Media Illusionen.....
Kianna Kitte...
3 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
6 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
5 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
4 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
5 år siden
Jeg spiser aldrig røget l...
Kianna Kitte...
3 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
6 år siden
Kedsomhedsdræber
Sean
5 dage siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
7 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
5 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
1 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
1 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
7 år siden
Et digt
Peter Munk (...
7 år siden
Mandag kære mandag.
Malene Hahn
5 år siden
Klokken er 4, nat hernede. Baby vågnede klokken 3 - og da vi alligevel skulle op og se fodbold 4.30 - stod jeg op med baby, og bagte rundstykker til kampen. (Hvem sagde overskud?)

Var til lægen, sød mand fra Sydafrika, Anton, - der sagde at alt var fint. Blodtryk tilbage til 120 - min mave er vokset fra at være 31 cm sidste uge til 32 cm den her uge(hvor smart er det lige det passer med antal af uger man er i? Det er jo en hel ny verden der åbner sig for en' som første gangs gravid...)
Lidt underligt at man skifter læge og jordemor hvad gang, men det er jo selvfølgelig fordi jeg er ny, og derfor ikke har mødt hele holdet...

Matt var med, just in case - men han er egentlig ret overflødig nu. I starten var han mega vigtig støtteperson. Jeg kendte jo altså ikke "læge-ord" på engelsk - og anede hverken hvad constipation,uterus eller fallopian tube betød.
(Tænker tit på hvordan jeg var så stjernepsykotatisk at flytter herned, når man tænker på hvor dårligt mit engelsk var! Det var jo fuldstændig gak! Brugte nogle gange 12 timer på en email til Matt, fordi jeg måtte sidde med en ordbog og slå ord for ord op!)

Jeg kunne godt lide Anton lægen. Han lod os høre hjertelyd læææænge, og kluk-lo da baby fik min mave til at bule ud i bedste alien stil. "It's a VERY active one!" smilede han, og man kan jo kun give manden ret. Der er ikke mange øjeblikke i løbet af en dag, hvor der ikke bliver gjort opmærksom på den kommende arvings eksistens...

Skulle til første forældre klasse, som jeg virkelig havde set frem til. Vi var nødt til at hoppe ind midt i et forløb, og have sidste lektion "after the baby is born" med et' hold - og så starte helt forfra med et nyt hold om 14 dage. Ellers kunne vi ikke nå alle klasser, før baby er her...

Vi skulle have noget mad med til at dele. Alle ville have noget med - og det var så ment som aftensmad.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle lave. Vidste jo ikke hvordan det hele var sat op, og der er bare SÅ mange ting gravide ikke må spise. Eller, man vælger jo selv hvilke risisi man vil tage - men når der er lavet test og analyser, og pis og papir; så vælger jeg at holde mig fra det der efter fakta kan give dødfødte børn, små børn, handicappede børn, døve børn - eller få en til at abotere.

Og det er fandme svært! Pludselig at skære 70% af ens daglige intag (i hvert fald når man er dansker, og fx elsker skinke!) væk - især når man er sulten hele tiden... Jeg er parat til at slå ihjel for leverpostej og spejepølse, og er "kommet til" at spise laks og makrel et par gange...

Men altså, gider jo ikke være den der kommer med alt det "giftige" til alle de gravide.
"Velbekommen, en skål med baby kill! Skal vi være venner?"
Matt og jeg var enige om at lave noget der var sikkert, og godt.

Endte med pizzasnegle. De så mega flotte ud, som de lå der stablet op - og jeg glædede mig til at smovse godt og grundigt i de andres medbragte herligheder.

Endnu engang var jeg rigtig dygtig til at få dømt folk da vi trådte ind i lokalet. Kæft, en forsamling. Jeg er altså ikke nem at blive ven med.Det er jo dybt latterligt jeg ikke bare lige giver folk en chance... Total prinsessen fra Klods Hans. "Dur ikke - væk!", annalyserede min hjerne hurtigt hver og en'...

Der sad et gammelt par (ja, undskyld - men for første gangs gravide må man gerne kalde dem gamle. Han var i hvert fald 50, og hun må have været midt i 40'erne). Hun var med at kværne en sandwitch, og havde bønnespire hængende ud af kæften, mens dunsen af madpakke sandwitch fyldte hele lokalet.
Foran dem sad der et par fra kina (eller japan, eller singapore, eller indonesien...), der ligesom bare var der. Ved siden af dem en lille pige, max 18 år - med sin mor.
Så var der en rigtig køn kvinde, som jeg tror jeg kunne have været blevet venner med hvis jeg havde mødt hende da gruppen blev sat sammen.

På den anden side, var der Matt og jeg - et meget stort par (!!!), et par der hele tiden stillede spørgsmål om kejsersnit (så jeg tænker de har valgt at få et på forhånd...) - og lige bag ved Matt og jeg, et par jeg døbte "kæmpen".
Den største mand jeg nogensinde har set. Ikke fed, bare ...stor. Kæmpe hænder, kæmpe skridt når han gik - meeega høj. Ja, han lignede faktisk lidt Frankenstein. Også i fjæset!

Det undrer mig jo meget, at en flok vokse mennesker - ikke kan finde ud af at sidde ned i freaking 2 timer - holde deres kæft, og hører efter!!!! Jeg går helt kold!
"Guuusfrabaaa" hviskede Matt, da kæmpen igen liiige skulle hviske et eller andet til hans strandede hval af en kæreste! Kunne se at jordemoren der underviste også var ved at få nok af den "pisrsjs piists pis.psisi psppsps" mumlen der konstant flød ud i lokalet (og lige ind i mit øre!)

Helt ærligt; hold jeres kæft - hør efter; og snak om det hele BAGEFTER!

Kunne heller ikke ha' hvordan alle mændende sad og gaaaaaaaaaabte højlydt, halvt sunket ned i stolen - men de kiggede alle andre steder hen end på jordemor og hendes diasshow!
Så gå dog hjem!
Ja, ikke MIN mand, selvfølgelig. Han sad og lyttede aktivt, og intereserret; selvom han netop havde arbejdet i 48 timer, og var blevet slæbt med til lægen 5 minutter inden vores forældre klasse.

Inden vi tog op til klassen, havde jeg faktisk tænkt at alle på det her hold jo måtte skulle føde inden for de næste 6 uger. Og at gravide kvinder jo altså har meget svært ved at holde på deres prutter. Jo længere de henne, jo sværrer det er.
(Selv har jeg valgt at undskylde i sekundet en' af mine er røget afsted...De STINKER virkelig, og jeg har så ondt af dem der bliver fanget i en prut hørmer)
Der er ikke så meget at gøre. Ud kommer de, når de vil. Og det skal jeg da lige love for de også gjorde i den her forældre klasse! Fra alle andre end mig selv. Nej, altså - var virkelig tæt på at kaste op på et tidspunkt. Tror det var kæmpens kone, bag ved os - der tabte en'... Fy for...!!! Kunne høre kæmpen hviske (igen) "Did you fart?"
(Ja, mester Jakel - det tror jeg vidst nok hun gjorde!)

Var ved at få helt højt blodtryk igen, for min appetit var da ikke lige sådan super wow efter at have siddet i gaskammer for en time, da der endelig var pause... Og jeg havde jo glædet mig til at spise!
Det vidste sig dog at være fløjtende ligegyldigt.
Pøblen i gaskammeret troede åbenbart at "medbring mad til deling", betød "Køb småkager i supermarkedet!"

Ej! Hvad sker der for det? En' ting er at man, tilsynedladende og ganske tydeligt, er en hat til at lave mad - men så KØB en fucking pastasalat, eller skær noget frugt i skiver. Men lad dog vær' med at disk op med 128 forskellige slags, KØBE småkager!
Jeg var da også kun forsvundet til saftevandskanen (gul eller rødt, stilen), og da jeg vendte mig om igen - var mit fad med pizzasnegle tomt. Tror endda der var en eller anden der havde kørt en våd finger hen over krummerne...
Så der var da nogen der fik ordentlig aftensmad!
(Jeg er hel hys med at spise ordentlig. Især aftensmad og ISÆR når det er baby jeg fodre. At jeg så ovenikøbet kickstarter både migræne og opkast ved at have tom mave, gør intet bedre)

Gnaskede lidt i en tør småkage, og drak mit gule saft, mens jeg var glad for dette ikke var min rigtige forældre gruppe. Måske de samler standarten op i den nye....

Forstår ikke at soon to be forældre, ikke kan finde ud af at medbringe noget ordentligt... Matt, altid forstående Matt - der slet ikke var sulten (pga prutterne?) forsvarede jo straks det hele.

"Måske har alle bragt så meget mad de andre gange, at alle i dag bare tænkte at nu ville de bare bringe lidt småkager. Det ved vi jo ikke"
(Sådan som de kastede sig over mine pizzasnegle, som ulve der ikke havde set mad i måneder, tror jeg ikke helt på det)

Han endte dog med at sige at jeg klart var den der havde gjort mest ud af det, og at han var ked af han ikke havde fået nuppet en snegl.
Og da jeg så faktisk selv sagde at måske arbejdede alle de gravide stadig, så de havde ikke fået lavet noget ordentlig, pga tid og træthed, fnøs han hånligt, og sagde "Come on - they could have made something in advance...soon they have to care for a little baby, you should think they could figure out to bring some food!"

Og det kan han jo have ret i...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Prutter,pizzasnegle og par er publiceret 23/06-2010 22:36 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.