11 år siden

Prutter,pizzasnegle og par

Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
8 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
8 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
3 år siden
i bad med Noa
Peter
6 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
5 år siden
Hej med jer!
vintergækken
8 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
6 år siden
Torsdag
Mille Larsen...
4 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
4 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
5 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
12 år siden
Skæve og underlige ting
Søren Sørens...
1 år, 8 måneder siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
6 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
2 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
7 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
6 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
7 år siden
dating.
Ruth Christe...
5 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
5 år siden
Sommerbuket
Hanna Fink (...
8 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
6 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
7 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
6 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
6 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
5 måneder, 24 dage siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
13 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
8 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
7 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
8 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
6 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
4 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
6 måneder, 8 dage siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
4 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
8 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
7 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
13 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
6 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
5 år siden
Kaos?
Per Z
7 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
8 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
8 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
9 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
6 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
5 år siden
No name girl
5 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
6 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
13 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
5 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
8 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
5 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
6 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
7 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
11 måneder, 10 dage siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
2 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
7 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
7 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
5 år siden
Klokken er 4, nat hernede. Baby vågnede klokken 3 - og da vi alligevel skulle op og se fodbold 4.30 - stod jeg op med baby, og bagte rundstykker til kampen. (Hvem sagde overskud?)

Var til lægen, sød mand fra Sydafrika, Anton, - der sagde at alt var fint. Blodtryk tilbage til 120 - min mave er vokset fra at være 31 cm sidste uge til 32 cm den her uge(hvor smart er det lige det passer med antal af uger man er i? Det er jo en hel ny verden der åbner sig for en' som første gangs gravid...)
Lidt underligt at man skifter læge og jordemor hvad gang, men det er jo selvfølgelig fordi jeg er ny, og derfor ikke har mødt hele holdet...

Matt var med, just in case - men han er egentlig ret overflødig nu. I starten var han mega vigtig støtteperson. Jeg kendte jo altså ikke "læge-ord" på engelsk - og anede hverken hvad constipation,uterus eller fallopian tube betød.
(Tænker tit på hvordan jeg var så stjernepsykotatisk at flytter herned, når man tænker på hvor dårligt mit engelsk var! Det var jo fuldstændig gak! Brugte nogle gange 12 timer på en email til Matt, fordi jeg måtte sidde med en ordbog og slå ord for ord op!)

Jeg kunne godt lide Anton lægen. Han lod os høre hjertelyd læææænge, og kluk-lo da baby fik min mave til at bule ud i bedste alien stil. "It's a VERY active one!" smilede han, og man kan jo kun give manden ret. Der er ikke mange øjeblikke i løbet af en dag, hvor der ikke bliver gjort opmærksom på den kommende arvings eksistens...

Skulle til første forældre klasse, som jeg virkelig havde set frem til. Vi var nødt til at hoppe ind midt i et forløb, og have sidste lektion "after the baby is born" med et' hold - og så starte helt forfra med et nyt hold om 14 dage. Ellers kunne vi ikke nå alle klasser, før baby er her...

Vi skulle have noget mad med til at dele. Alle ville have noget med - og det var så ment som aftensmad.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle lave. Vidste jo ikke hvordan det hele var sat op, og der er bare SÅ mange ting gravide ikke må spise. Eller, man vælger jo selv hvilke risisi man vil tage - men når der er lavet test og analyser, og pis og papir; så vælger jeg at holde mig fra det der efter fakta kan give dødfødte børn, små børn, handicappede børn, døve børn - eller få en til at abotere.

Og det er fandme svært! Pludselig at skære 70% af ens daglige intag (i hvert fald når man er dansker, og fx elsker skinke!) væk - især når man er sulten hele tiden... Jeg er parat til at slå ihjel for leverpostej og spejepølse, og er "kommet til" at spise laks og makrel et par gange...

Men altså, gider jo ikke være den der kommer med alt det "giftige" til alle de gravide.
"Velbekommen, en skål med baby kill! Skal vi være venner?"
Matt og jeg var enige om at lave noget der var sikkert, og godt.

Endte med pizzasnegle. De så mega flotte ud, som de lå der stablet op - og jeg glædede mig til at smovse godt og grundigt i de andres medbragte herligheder.

Endnu engang var jeg rigtig dygtig til at få dømt folk da vi trådte ind i lokalet. Kæft, en forsamling. Jeg er altså ikke nem at blive ven med.Det er jo dybt latterligt jeg ikke bare lige giver folk en chance... Total prinsessen fra Klods Hans. "Dur ikke - væk!", annalyserede min hjerne hurtigt hver og en'...

Der sad et gammelt par (ja, undskyld - men for første gangs gravide må man gerne kalde dem gamle. Han var i hvert fald 50, og hun må have været midt i 40'erne). Hun var med at kværne en sandwitch, og havde bønnespire hængende ud af kæften, mens dunsen af madpakke sandwitch fyldte hele lokalet.
Foran dem sad der et par fra kina (eller japan, eller singapore, eller indonesien...), der ligesom bare var der. Ved siden af dem en lille pige, max 18 år - med sin mor.
Så var der en rigtig køn kvinde, som jeg tror jeg kunne have været blevet venner med hvis jeg havde mødt hende da gruppen blev sat sammen.

På den anden side, var der Matt og jeg - et meget stort par (!!!), et par der hele tiden stillede spørgsmål om kejsersnit (så jeg tænker de har valgt at få et på forhånd...) - og lige bag ved Matt og jeg, et par jeg døbte "kæmpen".
Den største mand jeg nogensinde har set. Ikke fed, bare ...stor. Kæmpe hænder, kæmpe skridt når han gik - meeega høj. Ja, han lignede faktisk lidt Frankenstein. Også i fjæset!

Det undrer mig jo meget, at en flok vokse mennesker - ikke kan finde ud af at sidde ned i freaking 2 timer - holde deres kæft, og hører efter!!!! Jeg går helt kold!
"Guuusfrabaaa" hviskede Matt, da kæmpen igen liiige skulle hviske et eller andet til hans strandede hval af en kæreste! Kunne se at jordemoren der underviste også var ved at få nok af den "pisrsjs piists pis.psisi psppsps" mumlen der konstant flød ud i lokalet (og lige ind i mit øre!)

Helt ærligt; hold jeres kæft - hør efter; og snak om det hele BAGEFTER!

Kunne heller ikke ha' hvordan alle mændende sad og gaaaaaaaaaabte højlydt, halvt sunket ned i stolen - men de kiggede alle andre steder hen end på jordemor og hendes diasshow!
Så gå dog hjem!
Ja, ikke MIN mand, selvfølgelig. Han sad og lyttede aktivt, og intereserret; selvom han netop havde arbejdet i 48 timer, og var blevet slæbt med til lægen 5 minutter inden vores forældre klasse.

Inden vi tog op til klassen, havde jeg faktisk tænkt at alle på det her hold jo måtte skulle føde inden for de næste 6 uger. Og at gravide kvinder jo altså har meget svært ved at holde på deres prutter. Jo længere de henne, jo sværrer det er.
(Selv har jeg valgt at undskylde i sekundet en' af mine er røget afsted...De STINKER virkelig, og jeg har så ondt af dem der bliver fanget i en prut hørmer)
Der er ikke så meget at gøre. Ud kommer de, når de vil. Og det skal jeg da lige love for de også gjorde i den her forældre klasse! Fra alle andre end mig selv. Nej, altså - var virkelig tæt på at kaste op på et tidspunkt. Tror det var kæmpens kone, bag ved os - der tabte en'... Fy for...!!! Kunne høre kæmpen hviske (igen) "Did you fart?"
(Ja, mester Jakel - det tror jeg vidst nok hun gjorde!)

Var ved at få helt højt blodtryk igen, for min appetit var da ikke lige sådan super wow efter at have siddet i gaskammer for en time, da der endelig var pause... Og jeg havde jo glædet mig til at spise!
Det vidste sig dog at være fløjtende ligegyldigt.
Pøblen i gaskammeret troede åbenbart at "medbring mad til deling", betød "Køb småkager i supermarkedet!"

Ej! Hvad sker der for det? En' ting er at man, tilsynedladende og ganske tydeligt, er en hat til at lave mad - men så KØB en fucking pastasalat, eller skær noget frugt i skiver. Men lad dog vær' med at disk op med 128 forskellige slags, KØBE småkager!
Jeg var da også kun forsvundet til saftevandskanen (gul eller rødt, stilen), og da jeg vendte mig om igen - var mit fad med pizzasnegle tomt. Tror endda der var en eller anden der havde kørt en våd finger hen over krummerne...
Så der var da nogen der fik ordentlig aftensmad!
(Jeg er hel hys med at spise ordentlig. Især aftensmad og ISÆR når det er baby jeg fodre. At jeg så ovenikøbet kickstarter både migræne og opkast ved at have tom mave, gør intet bedre)

Gnaskede lidt i en tør småkage, og drak mit gule saft, mens jeg var glad for dette ikke var min rigtige forældre gruppe. Måske de samler standarten op i den nye....

Forstår ikke at soon to be forældre, ikke kan finde ud af at medbringe noget ordentligt... Matt, altid forstående Matt - der slet ikke var sulten (pga prutterne?) forsvarede jo straks det hele.

"Måske har alle bragt så meget mad de andre gange, at alle i dag bare tænkte at nu ville de bare bringe lidt småkager. Det ved vi jo ikke"
(Sådan som de kastede sig over mine pizzasnegle, som ulve der ikke havde set mad i måneder, tror jeg ikke helt på det)

Han endte dog med at sige at jeg klart var den der havde gjort mest ud af det, og at han var ked af han ikke havde fået nuppet en snegl.
Og da jeg så faktisk selv sagde at måske arbejdede alle de gravide stadig, så de havde ikke fået lavet noget ordentlig, pga tid og træthed, fnøs han hånligt, og sagde "Come on - they could have made something in advance...soon they have to care for a little baby, you should think they could figure out to bring some food!"

Og det kan han jo have ret i...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Prutter,pizzasnegle og par er publiceret 23/06-2010 22:36 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.