Har dundrende hovedpine efter en draebende lang biltur paa tvaers af Quebec. Stod op som lovet kl.05:45 imorges, og oplevede det saedvanlige; de er aldrig klar til tiden. Jeg ved godt at det er normalt naar man har to boern, at alt ikke kan koere efter planen hver gang...men hvorfor ikke begynde at regne boernene med ind i tidsplanen i stedet for at bede mig staa op i god tid saa jeg ikke forsinker alle for saa at lade mig sidde i sofaen og glo i to timer hvor jeg kunne have sovet?... ... okay, ikke det vaerste i verden. Men er stadig soevnig...mmumf..

Syv timer i bilen understoettet af MCD's pap-pandekager og med to unger i evigt skaenderi paa bagsaedet, det draener virkeligt energi. Det er en times tid siden vi ankom hos mine "vaertsbedsteforaeldre", og det er altid akavet...familiesammenfoersel, men for mig er det bare fremmed, saa foeler mig udenfor og ved ikke hvad jeg skal sige og goere. Jeg er saa bange for at goere noget forkert,isaer nu hvor min vaertsmor har mistet arbejdet og eksploderer ved den mindste ting, saa snurrer rundt om mig selv. Nu har alle forladt mig, bedstefroaeldrene har et meode med laegen, min soester justine er med sin tante hjemme, og carmen og tristan(mor og bror) er taget afsted for at loebe langrend(eller staa paa langrend? whatever, ski..) uden mig, for jeg har ingen ski. Det foeles saert at sidde alene i rimouski i et fremmed hus og skrive paa dansk, men det er ogsaa rart at vaere alene. Jeg haaber at det bliver mindre katastrofisk end jul............. i dag savner jeg virkeligt mine elskede danske foraeldre...........!