Kære dagbog!
Efter, at jeg har holdt en pause med at skrive i dig føler jeg nu, at jeg har noget at give igen, noget at modtage igen...måske, hvem ved om der gennem mine skriverier i dig opstår disse lysende øjeblikke, hvor jeg med et forstår noget, jeg ikke før forstod?
Hvad har jeg lavet siden sidst, hvor er jeg mon på vej hen? Det kunne jeg være nysgerrig efter at kortlægge en smule uden at forsøge at styre resultatet mere end sundt er, men som en pause i hverdagen, hvor jeg opdager, hvor jeg er Nu. I dette NU.
Jeg skrev en tid på Mandala, hvor man får meget respons på sin blog, det var en anderledes måde, som jeg ikke tidligere havde prøvet.
Men det blev mig for meget, jeg bandt mig selv op på, at skrive noget, andre ville læse og det forhindrede det, jeg egentlig vil med at skrive dagbog på nettet. For hvad vil jegegentlig med det, nu, hvor jeg vender tilbage til dig?
Jeg vil have lov til at skrive "frit fra leveren"...eller så frit, det nu er muligt for mig, hver dag er ikke det samme ikke den samme følelse af at være i kontakt med mit inderste, hvor jeg henter, de virkeligt sunde ting op fra. Der, hvor jeg føler mig som et med mig selv... Det er lidt svært for mig at nå indtil dette sted.
Jeg undrer mig igen og igen over, hvordan mit liv er blevet, men jeg orker ikke, at spekulere på det mere. Ihvert fald ikke, når mine negative tanker om mig selv tager fart.
DET skal de ikke få lov til, når jeg skriver mine tanker ned her i dig, vil jeg beholder modet oppe, se på de gode og konstruktive ting, der foregår i mit liv og ikke være bange for at nævne, når det går mig godt, når der er noget, jeg har været god til osv.
Min yngste datter kalder, hun er 7 år og lidt svag idag, snottet og lidt ondt i ørerne. Men min ældste datter på 10 ligger med influenza, så dagen er præget af sløvhed, klynken og børn, der skiftevis sover og ømmer sig.
Jeg burde måske spille et spil med den lille... Hun vil gerne, jeg forstår ikke, at jeg ikke selv har lyst...kommet væk fra mig selv, tror det er vigtigere at læse og skrive... :-)
Næh, det vigtigste er at være noget sammen med pigerne.
"MOar, kommer du?"