17 år siden

Som jeg havde frygtet

At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
10 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
10 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
10 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 14 dage siden
Like & del
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
16 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
3 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 9 måneder siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Mit humør er lige som vejret i dag, koldt, gråt og regnfuldt… og bare så uendelig trist. I dag er jeg alene i verden, og selv om Lassie ikke viger fra min side, kan den ikke trøste mig.

Selvfølgelig havde hun været sammen med ham... jeg vidste det i samme øjeblik vi satte os på hver sin havestol, efter hun havde takket nej til at komme inden for i huset. Alene den måde hun satte sig på kanten af den stol, der var nærmest hendes bil. Som om hun var klar til at forsvinde igen.

Hun lignede en der havde grædt, og jeg fik den største lyst til at tage hende i mine arme og bare holde hende fast. Fast ind til mig og aldrig give slip på hende igen. Måske burde jeg have gjort det, men spurgte hende bare hvad der dog skete med os? Hun kom med en lang forklaring, som jeg er sikker på hun havde øvet sig på; vi var vidt forskellige, det hele gik for hurtigt med os, jeg var jo meget ældre end hende, hun ville gerne have børn selv osv.. Hun kiggede bare ned i bordet, mens hun remsede alt det op, der var galt mellem os. Da hun endelig stoppede, spurgte jeg hende direkte, om hun havde været sammen med Morten på ferien. Hun nikkede bare som svar, og begyndte at græde... hvorefter hun løb over til sin bil, og kørte sin vej.

Først var jeg paf, så blev jeg sgu gal på hende. Alle de lorte undskyldninger hun var kommet med, kan ikke retfærdiggøre at hun var sammen med ham. Sådan en møg sæk, kælling, smat so. Desværre fordampede min vrede hurtigt. Følte ellers at den gav mig energi og styrke til at komme videre.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor det dog gik sådan, og specielt på hvad jeg dog har gjort forkert. Hvad kunne jeg have gjort anderledes, så det ikke var endt sådan? Over så jeg hendes signaler? Synes jo vi havde det godt sammen, hun havde selv forslået at flytte her ud, så vi kunne være mere sammen... prøvede at ringe til hende i aftes, og igen i morges. Men enten er hendes telefon slukket, eller tager hun den bare ikke. Jeg ringede endda i salonen, men hun var ikke på arbejde, de sagde hun havde ringet og meldt sig syg idag.

Ved heller ikke hvad jeg skulle sige til hende, om jeg vil tigge hende om at komme tilbage, eller om jeg ville komme til at råbe ukvemsord til hende. Vil bare gerne vide hvorfor...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Som jeg havde frygtet er publiceret 11/07-2007 13:01 af JetLi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.