Det kan siges ret kort. Red en anden hest i dag, efter at jeg havde redet min egen. Nøej jeg elsker min egen lille krikke. Han er blød som smør i munden, reagerer på tryk fra sædet, er let for schenklerne, smidig som anden gymnast, selvbærende og går ikke på forparten..

Red den nytilkomne i dag. Den nye hest i stalden, hvis ejer har problemer med kroppen, så hun spurgte om jeg ville have en tur.. Hvem siger nej til en tur på en hest, der skulle være super dygtig - efter hvad ejeren selv siger??

Ikke mig.. Så jeg hoppede op - for at ride en hest der var så stiv, at jeg dårligt kunne dreje den.. Den trippede afsted i trav, så jeg dårligt kunne følge med i letridning og galoppen var koncentreret så meget om forparten, at jeg var bange for at blive skudt ud over hovedet på den.. Forsøgte at få den til ikke at trippe sådan - red den frem.. Tripperiet holdt - men så brokkede ejeren og sagde at den ikke måtte løbe fra sine problemer.. Tilbage til tripperiet igen.. Skridten - tja - min egen skridter igennem - endnu en ting denne her ikke kan prale af.. Man kan være glad for sin hest - uden tvivl - men - at opreklamere at den nærmest er landholdspotentiale - er måske liiiiiiige at gå over stregen..

Ridning skulle gerne føles som blid gennemarbejdning af hele rytterens - men også hestens krop.. Ikke som tortur med et rundboldbat..

Hest - tak fordi du er så skøn!!