Vi har fire dejlige katte, Bette mis, Den stribede, Røde og Gaffi.
Vores misser er staldkatte, og meget kælne.
Bette mis er efterhånden en moden dame på 11-12 år, og elsker alle mennesker der vil kæle med hende.Hun er meget glad for mad, og hendes yndlingsplads er udenfor stuevinduerne, for så er man jo i nærheden hvis der skulle ryge lidt godt ud.
Den stribede er Bette mis´ datter, og ligner hende i temperament. Hendes navn har hun fået efter sin flotte tigerstribede pels.
Så er der Røde, som egentlig mest er hvid og med lidt røde pletter. Også en dame, som er efter en norsk skovkat.
Da vores datter arbejdede i Norge, skrev hun tit hjem om naboens flotte skovkat, og selvfølgelig måtte jeg da have sådan en. Der kom killinger, og vi havde et par venner som alligevel skulle på ferie i Norge, det passede jo fint - og de havde en yndig lille sort killing med hjem.
Røde er så en efterkommer af den, men hvordan den er blevet rødlig, ja det er ikke godt at vide........
Så er der vores hankat Gaffi. Han er egentlig ikke vores, men Tessas. Han er Rødes søn, og da han var bare fem dage, forsvandt moderen ( med en tilbeder) og var væk i tre dage. Den lille skreg af sult, og vi måtte i gang med sutteflasken. Det med varmen, måtte Tessa tage sig af. Killingen blev lagt i hendes kurv og hun tog sig af den med det samme. Den blev slikket og nusset, så det gik fint.
Først da Røde kom hjem, blev der problemer. Da hun igen skulle overtage sin killing, var Tessa meget utilfreds, og siden har de været lidt på kant med hinanden.
Og det sjove er, at hun stadig betragter Gaffi som sin ejendom. Han er lidt af en kylling, og hvis noget går ham imod, er hun der som en mis. Når det er "spisetid", står han op af hende, og hun kommer ind og kigger på mig for at gøre opmærksom på, at Gaffi altså er sulten.
Dyr er altså dejlige og uundværlige.