(dette dagbogindlæg fungerer som en fortsættelse på de to forrige, men kan evt læses uafhængigt af dem)

Flere tanker om den erotiske novelle ...

"Almindelig" sex er dejligt, og det fortjener at blive beskrevet, men det er min opfattelse, at mange af de erotiske tekster her på pennen har taget udgangspunkt i fantasier. Fantasier som for de flestes vedkommende ikke bliver udlevet i virkeligheden.

Min egen tekst er også skrevet på baggrund af en velkendt fantasi. Og derved kommer den også ind på skyldfølelsen ved at gøre det forkerte; at handle ud fra den dyriske lyst, som sidder i os alle.

Overvejende mange af de tekster, jeg har læst herinde, handler netop om det forbudte; det som kendetegner de fleste fantasier:

At være utro
At indgå i noget "farligt"
At opstille en krop som et objekt
Eller at være sammen med en uden for den gruppe, man normalt ville anse som kærestemateriale osv.

Fx den unge pige og den ældre mand. Hustruens smækre kusine. Nabopigen. Ens underviser/lærer ...

Hvor går grænsen for disse fantasier i den skrevne verden? Bør der være nogen grænser?

Personligt erfarede jeg, at sex mellem en voksen mand og en pige under 18 år var en af mine grænser. Og uden faktisk at vide det med sikkerhed, tror jeg også, det er en af pennens grænser (eller er det individer under 15 år?).

For "børn" skal ikke udstilles som sexobjekter. Den er helt klar i mit hoved.

Men hvad med fx voldtægter?

En del tekster her på pennen nærmer sig voldtægt, om end under kategorien "frivillig voldtægt"

Fx kvinden der forelsker sig i det maskuline postbud og fantaserer om, hvordan han skal tage hende hårdt og råt. Hvordan hun skal være et objekt i hans arme. Og her udvikler fantasien sig til virkelighed (på tekst naturligvis), og kvinden bliver "frivilligt voldtaget" og undermineret som objekt.

For ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg syntes godt om den pågældende tekst. Jeg sidder altså ikke her og rækker fingre og føler mig stødt af dette :)

Men hvor går grænsen, når vi taler om fantasier?

Virkelighedens grænser er for de flestes vedkommende tegnet op med vandfast maling. Men i fantasiernes mørke dybder kan alt jo ske!

Som forfattere afhænger historien af vores fantasier, men der må vel være grænser for, hvad vi ønsker at publicere?

Hvis vi tog udgangspunkt i, at alt er lovligt her på pennen? Hvor går grænsen så?

Som et lille indspark må jeg sige, at jeg finder det storslået, at det her på pennen ikke kun er kvinder, der bliver udstillet som sexuelle objekter. I lige så stor grad er det blevet manden, som er blevet objektet. Manden, som der bliver løbet om hjørner med og forført, og som læser er mangfoldigheden let at finde her på pennen.