Sidder midt i en skilsmisse fra manden i mit liv gennem 21 år…dvs. ALTID, da jeg er 37 år. Det er mit liv krise og jeg kan ikke finde ud af at håndtere det. Jeg læste, at ethvert problem skyldes en manglende kompetence..såå jeg mangler bare erfaringerne og kompetencerne til at komme igennem det. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men vi er basalt forskellige. Intet til fælles mere. Han vil arbejde og træne hund, fest og farver. Jeg er til fordybelse, vores børn, fortrolighed og nærvær. Det kan ikke være anderledes, men som Mons skriver: man skal have hevet nogle søm ud af hinanden. Det udtryk kan jeg rigtig godt lide.
Der er ting, jeg vil væk fra….f.eks dominans og egoisme. Men der er dælme også rigtig mange ting, jeg ikke ønsker at slippe. Alt er nuanceret. Jeg ved jo godt, at når en dør lukkes, åbnes en anden. Mit problem er bare lige nu, at jeg står med panden mod den lukkede dør. Jeg flytter først første juni og er i en underlig overgangsperiode, hvor jeg skal slippe en masse, men endnu ikke rigtig kan fylde noget nyt på. Jeg kan ikke engang tage mig sammen til at pakke og på den måde synliggøre, at det er slut. Men det SKAL jeg i næste uge.
Hvis nogen har overlevet en skilsmisse med forstand og livsmod i behold, hører jeg gerne fra jer og får den hemmelige eleksir…