Hvad er det der får os til at leve et liv vi ikke ønsker? Alt imens vi drømmer om et andet liv. Hvorfor bliver vi hvor vi er i stedet for at forfølge drømmen? Vi ved hvad vi har, ikke hvad vi får, men er det ikke værd at tage chancen? For nogen går det galt, for andre går det godt. Men sæt nu man hører til dem det går godt for? Hvad skal der til før vi tager chancen? Livet vi drømmer om vil altid være bedre end det vi har, det er vel hele ideen i at drømme. I drømmen er alt præcis som vi ønsker, men sådan vi det aldrig være i virkeligheden. Der vil altid være nogle negative ting, ting der skæmmer drømmen, ting der får os til at drømme nye drømme. Det optimale liv må være et liv hvor det man drømmer om er det man har, måske med få ændringer; ellers er der jo ikke nogen pointe i at drømme. Men hvad hvis vi får chancen for at gøre drømmene til virkelighed? Hvis der er en der rækker os hånden og vil give os den chance vi drømmer om. Hvorfor tvivler vi så? Hvorfor kigger vi på hånden og bliver stående i stedet for at tage den og følge med?
Vi lever jo kun en gang...