21 år siden

Mit ragelse.

AT forløb
Coleen
10 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
3 måneder, 16 dage siden
Tilrettet sofabord
Peter
9 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
11 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
15 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
9 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
9 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
4 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
11 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Spejle
Marie Martin...
10 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 9 måneder siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
9 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Svampe
Halina Abram...
6 år siden
Her i mit lille værelse hvor pc og tilbehør står er der temmelig rodet, pakket med det jeg kalder ragelse som jeg har slæbt til, fra og tilbage til Australien igen. Det er ting som jeg ikke KAN skille mig af med.
Der er farmors gamle Singer symaskine på sit jernstativ. Jeg har ikke nænnet at lave den om til et fikst bord med en marmorplade på. Nej den skal være som jeg husker den da den stod i farmors stue i en lille landsby på Fyn. Den stod ved vinduet og her sad farmor næsten altid når hun slappede af.
Nogen gange syede hun et eller andet, men ellers sad hun bare dér og fulgte med i trafikken ude på gaden eller så over mod hendes gode genboer lige derovre på den anden side.
Symaskinen kan ikke sy mere - det har jeg til min store ærgrelse aldrig kunnet. Mekanikken har sat sig fast og der skal vist en fagmand til at få den til at virke igen, symaskinen altså!
Så er der mors gamle toiletmøbel, som indtil videre må fungere som pc-bord, men det går også fint, værre er det med den stol jeg sidder på. En rigtig gammel spisestuestol som jeg får ondt i ryggen af at sidde på. Jeg må spare sammen til at købe en ordentlig stol, for jeg tilbringer mange timer her, flere end jeg egentlig skulle.
Til toilet-bordet hører også to skamler, de udgør det for borde til hhv. scanner og printer.
Der er mit arkiv skab som selvfølgelig også er fyldt med papirer, fotos og negativer gamle breve og kort som jeg ikke nænner at smide ud og selvfølgelig også de vigtige papirer man har.
Ovenpå arkivskabet har jeg lagt den gamle trækasse som oprindelig har været pakket med bananer fra byen Carnarvon (udtales Kinarvin) nordpå her i Western Australia. Der var vi også et par gange og vi så da også en af de mange bananplantager dér.
Kassen ligger på siden og i den ligger de tre grønne glas-kugler som oprindelig har været brugt til at afmærke fiskegarn. De lå i mine forældres have som pynt. Der er også 3 gamle blikæsker og to grønne flasker. Den ene en patent-flaske fra Fyens Mineralvandsfabrik Odense med nummeret 667 på. Den anden er én min far har fundet ved Vesterhavet, den har for mig altid været spændende, formen og skriften der er støbt i:
ERVEN LUCAS BOLS
HET LOOTSJE
Buenos Aires
Bare den kunne fortælle om sit "liv".
På gulvet her står en af flyttekasserne endnu, der er ting i som jeg bare ikke kan finde plads til. De julekort som blev til overs ligger også og roder der på gulvet bag mig, jeg må se at få ryddet op i det inden længe for efterhånden er der kun lige en sti her hen til pc'en, men så er der da heller ikke meget at støvsuge, man må jo se lyst på det.
Mors gamle flettede cykelkurv står dér foran symaskinen med mit udstyr til akvarelmaling som jeg dyrker i perioder. Det ufærdige billede af H.C. Andersens Hus og souvenier-butikkerne på hjørnet overfor, som jeg er igang med at male efter foto.
Det jeg egentlig ville have skrevet om i dag, var at vi fik regn! Jeg havde egentlig givet teksten her overskriften: "Og Regnen Kom" snuppet direkte fra Louis Bromfields bog af samme navn. Den står der ovre på reolen i sit trætte bind. Jeg købte den i en genbrugsbutik i Bogense for 3 kr.
Kassen med den gamle violin som morfar byggede ligger derovre øverst på reolen. Ja jeg kunne blive ved, men må vist hellere stoppe her ellers bliver det til en hel roman om ragelse.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit ragelse. er publiceret 29/12-2002 04:36 af kookaburra.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.