15 år siden

Matronen, der ville flyve...

Fortiden er hård.
storm89
4 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
9 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
6 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
11 år siden
Tomhed
Majtb
9 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
12 år siden
Vågnede kl. 7.30, stod op og tømte så alt mit tøj ud på gulvet og sorterede det i to bunker, der blev ca. lige store. Den ene puttede jeg i J's gamle sengetøj sammen med nogle gamle bøger og papirer og om lidt kommer den ned i storskrald. Den står og ligner mit gamle liv. Bliver lidt svært at trække det læs ud ad lejligheden, men det skal nok komme derned.

Og om lidt over 2 timer skal jeg ud og kigge på lejlighed. Jeg glæder mig, så jeg er ved at sprænges....

Måske er det det rigtige sted. Hvis jeg kan få det lidt ned i pris, ville jeg kunne sidde for ca. det samme som min husleje og det jeg sætter til side til opsparing om måneden. Ved ikke om det bliver til noget, om jeg tør, kan, vil... når det kommer til stykket, men i guder, hvor det føles rigtigt. Jeg GLÆDER mig helt vildt til at se den.

Forestillingen om at kyle mit 10 år gamle liv i skraldespanden føles så befriende, som jeg ved ikke hvad.

Er begyndt at sætte mit hår op, så jeg ligner en aristokrats datter, der har gået til ridning med fars guldkort i hånden hele min barndom. Ved ikke om det holder, eller om det passer mig, men det er forandring - for sure!

Fyr og jeg er ved at tynde ud, blive venner, kærester? Ved det ikke...et eller andet med sandhedens time i hvert fald. 'Jeg er ikke din kæreste men dit side-kick', sagde han selv forleden. Han er fantastisk sød... jeg har det utroligt rart med ham, men jeg bliver også spastisk fordi han bevæger sig så lidt. Sådan mentalt. Har lyst til at ruske ham i kragen, give ham en ordentlig en på singadusen og sige 'VÅGN OP'. Igår forslog jeg kl. 10 at vi skulle gå en tur, som vi så kom afsted på kl. 13. Jeg er (eller var?) et meget tålmodigt menneske, men var ved at krakelere fuldstændig over solen og min fridag, der bare blev spildt alt imens jeg var ved at koge over indenfor.

Han kom grinende ud af badet med hundrede års damp om ørene og sagde, at han følte han var i tyrkisk bad, hvor store matroner går og råber ad en og slår en hårdt på ryggen (!) Damn, hvorfor skal han være så sjov. Jeg elsker det. Bryder mig nu ikke om at være en stor matrone, og det er vist også der skoen trykker...

Side-kick skal med ud at se på lejligheden. Jeg er min egen, så fucking meget min egen, og jeg føler jeg kan lægge alle ned i arm for tiden.

Jeg er matronen, der vil flyve. Så kan de bide en i anklerne nok så meget alle de små mennesker :)

(Og jeg kan se migselv udefra gå mandhaftigt afsted til lyden af march - må grine lidt af det, men march er måske ok for en tid, selvom jeg hader det og synes det er grinagtigt.)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Matronen, der ville flyve... er publiceret 14/09-2008 09:41 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.