Var hjemme hos mine forældre forleden aften. Mormor var der også. Gode gamle rapkæftede mormor. Mormor, der er mere uartig i sin mund end den værste teenager. Mormor, der kan tage en god joke og på trods af diverse sygdomme ikke holder sig tilbage fra livets glæder.

Mormor, som jeg til jul bestilte hjemmestrikkede sokker hos og som hun nu havde strikket. "Der er en lille pakke til dig", sagde hun. De fineste grå og mørkeblå sokker. "De skulle passe", tilføjede hun. "Jeg har jo længden på din fod". Det viser sig, at hun for mange år siden målte min fod og havde skrevet målene ned i sin lille notesbog.

Det havde jeg fuldstændig glemt, men sokkerne passede perfekt. Min mormor!