Jeg var dødtræt da jeg kom hjem igår. Fyldte maven med 3 store skiver groft brød med laks (er der noget med D vitimainer i fisk og sol?) og hoppede derefter i kassen.

Og jeg er snottet, og føler mig en anelse feberagtig.

Og jeg har drømt om J. Først så dejligt. Vi tumlede rundt på græsset som børn, måske var vi fulde. Det gjorde vi nogle gange dengang. Tumlede. Så tøjet blev fuldt af jord og græs. Og så endte vi oven på hinanden men sådan modsat, hvor man kigger på fødderne. Og han kravlede rundt omvendt og landede på sig med sit (ret tunge) korpus med sådan en befriende følelse af at være kommet hjem igen. Sådan hej. Ahh, hvor rart at være her. Vi kyssede, så var det mig der lå ovenpå ham. Og jeg løftede overkroppen med strakte arme og kiggede ned på ham og ville sige, at jeg elskede ham. Men lige da jeg skulle til at sige det glimtede han med øjnene, som om han var ukoncentreret og ikke kiggede på mig mere, og jeg vågnede. Ikke rigigt vågnede, Men så op, og så at en anden J lå og læste en bog 2 meter fra os med ryggen til. Den J, der lå under mig var på en eller anden måde ikke rigtig, og jeg vidste det. Jeg så over på J med bogen, med skam. Han så bedrøvet tilbage. Jeg spurgte om jeg måtte komme over og snakke med ham, og han sagde ja, meget gerne - hvis du har lyst?

Åh, det gjorde så ondt så ondt. Og skammen.... Det er jo ikke svært at gennemskue, hvad sådan noget handler om. Jeg følte mig som Nicole Kidman i 'The Others', hvor det går op for tilskueren at hun selv er død og ikke vil slippe den levende verden. Manglende vilje til indsigt med ekstreme konsekvenser. Kom nu for helvede S - GIV SLIP. Der er gået fulde 2,5 år.

Det var bare så skønt, at være så glade for hinanden som vi var. Den fornemmelse i starten af drømmen.

Og jeg synes livet er kedeligt og ensformigt, og jeg er bange bange bange for aldrig at få det sådan igen. Er glad for at jeg skal ud at rejse. Men bagefter kommer jeg jo hjem igen. Jeg må helller ikke blande kedsomhed sammen med savn af J, det er usundt!

Sådan frøken. Morgentud. Spis en vitaminpille, og så i bad, og så op til dit ensartede produktionsliv. Med .... heldigvis... de skønneste kolleger i verden. Lad den slutte der, jeg holder utroligt meget af mine kolleger... ikke ham den ugentlige. De andre. Drengene, vores lille produktionshold. Når vores gruppe engang splitter op bliver det decideret trist.

Hvad sker der for mig og afskeder?