Så blev de første kartofler lagt. tre lange rækker. Jeg er så heldig at min "gode" gamle ven, har kollonihave ved siden af min. Så det vil sige 800 kv.m. Rigtig meget jord, når man skuer ud over arealet. I hans have er det den store havefræser, der er det vigtigste redskab. I min have er det vist knæpuden. Den er i hverttilfælde nødvendig.

Hos mig er det blomster, hos ham det man kan sætte til livs. I år gider han ikke det smågrønt, jeg såede sidste år. Der dur den store larmende maskine jo ikke, så det bliver kun til kartofler, jordbær og måske porer.

Med bønner og trusler fik jeg ham til at skåne de to lange rækker grønne asparges. Han har slet ikke øje for de, de småskud, som han kalder dem. Han værdsætter overhovet ikke aspargens himmelske smag. Håber ikke, at han i et ubemærket øjeblik fræser det hele op, som han gjorde med den lysegrønne persille, der lige var klar til at klippe i.