Jeg har fået mere ro i mit hoved. Er ikke nervøs/angst mere som jeg har været det sidste stykke tid. Jeg ved ikke helt hvad der har gjort det, men det er som om jeg hviler mere i mig selv, stoler mere på mig selv. Jeg har ikke det samme desperate behov for andres konsensus.
Måske har jeg accepteret min fars død og vendt det til noget brugbart og godt? Det er muligt :)
Mit hoved føles mere organiseret. Jeg stresser ikke mig selv som jeg har haft en meget dårlig vane med at gøre. Jeg tager den med ro og accepterer tingenes gang.
Jeg har det rart.
Dog.. Har jeg kvalme. Jeg ved ikke hvorfor. Det sidste stykke tid har følelser sat sig i maven på mig. Knugende, stikkende, kvalmende fornemmelser. Jeg har fået øget adgang til mit eget følelsesliv, jeg er blevet mere bevidst.
Jo stærkere jeg biver, jo mere følsom og fintfølende bliver jeg. Verden er så dejlig fuld af underlige paradokser. Tingene har det med at være modsat. Det kan jeg egentlig meget godt lide.
Det var min bostøtte der trikkede min "jeg øver mig bare" tilgang til tingene. Og den har virkelig hjulpet meget! Det skulle hun faktisk næsten have en belønning for ^^
Jeg skal ikke være "berømt" kunstner i den klassiske forstand. Min billeder skal ud til almindelige mennesker, gratis, u-hypet og dem der sætte mest pris på det. Og selvfølgelig tilgængeligt for flest mulige. Økonomi må komme et andet sted fra, kunst dør så let når det er afhængigt af penge.

OG, det bør ikke være et "karriere-valg" at blive politiker! Der er så forfærdeligt rigelig af fidusmagere og badutspringere i den BRANCHE.
Nyheder er deprimerende. I går fik de mg til at tænke: Mennesker fortjener ikke at leve.
Men. Der er heldigvis også masser af oprigtige og gode mennesker, de er bare ikke særlig højt på hvad der minder om "high-school popularitets ranglisten"... Popularitetsræs -.- Måske er det der min kvalme stammer fra. Ja, udemærket teori.