Man kan vælge sine venner, men ikke sin familie

Jeg savner en søster, min søster. Hun har klart udmeldt, at hun ikke ønsker det anderledes

Er ikke i tvivl om hovedet på sømmet. Da min far i tidernes morgen blev syg, følte jeg mig nødsaget til at skrive et brev til hende, hvori jeg gav udtryk for, at hun engang imellem godt kunne ringe til vores far, og spørge til hvordan han havde det, frem for at han skulle ringe og fortælle det. Samtidig gav jeg også udtryk for hendes manglende respekt, ved at gentagende gange have sagt, at den dag vores far ikke var her mere, så fik hun råd til en motorcykel. En udtagelse som vagte foragt hos mig.

I forbindelse med at jeg gerne vil have udskiftet de sidste 6 vinduer i huet– har jeg spurt min far om et lån. Men foreslog i samme åndedrag, at beløbet også kunne være et forskud på arv. Bad ham og at tænke det igennem, og så kunne vi tage det op senere. Meddelte pr sms min søster mit forehavende, da jeg mente, at det var mest fair at hun også viste besked.

Vi” talte sammen vis sms, men min søster mente at hans x antal kr. var for lidt til resten af hans liv. Jeg gjorde hende klar, at hvis jeg mente det var et problem, så havde jeg ikke foreslået det. Jeg kender hans økonomi og ved hvilke udgifter han har. Det er ikke nødvendig for ham at bruge disse penge, da han knap nok bruger hans pension.

Min søster meddelte i går, at hun havde talt med vores far, og han virkede dybt dement. Samtidig ønskede hun ikke at røre de penge som han havde. Hun omtalte hans penge i banken som ”kun” Jeg er ikke i tvivl om at han har en fornemmelse af at der var meget mere. Det ville der også have været, hvis han ikke havde skubbet sin skat, fra dengang han var selvstændig.
Hun skrev også ” Jeg ønsker at du forstår, at jeg har sagt fra over for alt kontakt, og jeg mener det. ”

Hvis min far stadig er indforstået med at jeg arver på forskud, skal der lavet en kontrakt – hvor i at der står, at hvis han kommer i økonomisk vanskeligheder, at betaler jeg beløbet tilbage. Ligeledes skal det fremgå, at hvis krybben er tom den dag hvor vores far ikke er her mere, så skal jeg betale havdelen af forskudsbeløbet til min søster. Jeg vil under ingen omstændighed have det hængende over hovedet, at jeg har ”snydt” hende. Af samme grund samler jeg også kvitteringer fra div. køb jeg har gjort på min fars vegne

Uanset hvad udfaldet bliver, så bliver jeg ikke fri for skyldspøgsmålet ved at have foreslået det