Tvitter gør mig ganske afgjort glad i låget!!

Han er let at omgås, humøret er højt, han er sød, flink, hjælpsom og så er han et ret godt sted i sit liv.

Jeg gider ikke tænke alt for langt frem i tiden.
Vi har aftalt at spille et stævne - og vi har aftalt en tur til Skagen.
Henholdsvis første og anden weekend i september.

Jeg prøver at holde mig lidt skindet, men det er svært!

Jeg vil gerne ha' mere af ham. Mere fysisk, mere hygge, flere kys.

Min hjerne brænder for at få lov at gå amok i analyser og "hvad nu hvis".
Jeg kæmper intenst for at holde den fra det, ved blandt andet at spekulere på hvad der i al verden er sket med stroppen på min bh, som bare nægter at blive på skulderen. Måske den burde tjekkes og vurderes værdig til kassering..?

..Men spørgsmålene vælter ind over, og overdøver de temmelig uopfindsomme tanker om bh-stropper..
Hvorfor mig?
Hvad faldt han for?
Hvad vil han med mig?
Er det noget seriøst eller bare en sommerflirt for ham?
Er hans år væk fra aktiv i sporten lig med at han lige tager sig en dame for hyggens skyld?
Er det bare afveksling fra tankerne om at han måske har fortrudt sig valg?

Eller!

Er det mig, fordi sådan er det bare!
Og han faldt for mig, fordi jeg var sød helt ind til benet!
Og selvfølgelig holder han mig da ikke for nar, stop nu pessimismen!
Om han træner eller spiller er et fedt, kun antallet af liter sved varierer!
Måske har han fundet en dame fordi han i virkeligheden er ved at falde til ro.

Ro..

Ro på, for pokker!
Jeg har kendt ham i to uger på torsdag..
Kysset med ham i går!

Men hvad er der lige at sige til mig forsvar..
Jeg er lun på ham, og derfor bliver man vel naturligt lidt nervøs, selvom det er overdrevet, for jeg har intet at sætte finger på overhovedet..

Han er dælme godt nok sød da!