Nu skal jeg snart i retten. Og snart er på fredag. Jeg har fået fri fra skole pga det. Et eller andet sted glæder jeg mig, men så alligevel ikke. Jeg ved jo hvor ubehageligt det er at skulle vælge, men på den anden side så er det jo overstået. Min ældste søster indviterer mig næsten hele tiden, så jeg kan komme ud til hende og ride. Og ikke skulle være sammen med mine forældre, for selv om de ikke vil presser de lidt. Personligt tror jeg ikke det kan undgås. Men min søsters metode virker. Jeg slapper af mens jeg tilrider hesten Karismo, og det er selvfølgelig lidt spændende.

Jeg har fundet ud af noget med min veninde, men jeg kan ikke klare at skulle ses med hende endnu, og det forstår hun ikke helt. Min ven og jeg kan stadig ikke. Dsv. Jeg hader virkelig alt det pres.

udover alt det er jeg ikke helt mig selv. Jeg kan ikke være social, og de mærker det i klassen. Jeg kan bedst lide at sidde selv, højst spiller jeg lidt kort. Derhjemme sidder jeg på mit værelse hele tiden, og jeg snakker faktisk kun med en person. Han hedder Aleksander og går en klasse over mig. Vi kan bare skrive sammen om alt og intet, men dsv misforstår min klasse det. De har stemplet os som kærester og det er vildt irriterende.