Der er det som jeg oplever Michelle er grebet af. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kommer det til bebrejdelse og hån til de ”perfekte” børn i familien. Udløseren var sjov omkring fremtidige børnebørn. Hun begyndte at græde, og kaste sig rundt med nedladende ord om sig selv. Lavede katoriger om de hvide og hende som den sorte får. Uanset hvordan jeg prøvede at tale hende til rette, så fastholdt hun sig selv i det. En ”tilstand” som jeg har oplevet mange gange igennem årene, og som jeg har føler mig magtesløs overfor. Jeg har talt med hende, til hende, samt overdøset hende med kys og knus. Det virker nogen gange her og nu, men ingen længe falder hun tilbage i rollen. Tror endvidere at hendes ”tilstand” er medvirkende til at fylde hulrummet ud med div. alkohol, samt hash. Det er nemmere at flygte, end at se sig selv i spejlet.

Jeg har været meget træt de sidste dage. Jeg ved godt at man ikke må tage sorgerne på forskud, men forventer problemstillinger i forbindelse begravelsen og André. Den finder sted på fredag, og han kommer herhjem på torsdag.

Jeg vil kaste mig ind på sofaen sammen med hundene.