...kunne jeg skrige!

...labradoren der bliver ved med at komme hen og tigge, irriterer mig og jeg har vildt lyst til at sætte den på plads..

...at chefen bare sidder og spiller et eller andet hjernedødt computerspil, irriterer mig mindst lige så meget..

...at samme tilnærmelsesvist har "bestilt" en eller fancy aftenmadsmenu, og bægeret når snart toppen.. Jeg magter ikke blanchering, wok og ting man skal være forsigtig med og holde øje med.. For min skyld måtte det bare lige i dag rigtig gerne være ingenting..

Og så hader jeg hensynet han tager - det er selvfølgelig rigtig sødt, men jeg orker det ikke i det.. Hvis han gerne vil gå all-in og spise tapas-inspireret mad, jamen så værs'go.. Jeg er så sur at den leverpostej der sædvanligvis er til, ville være mere end rigeligt lige nu..

Det hele udspringer af en misset tidsfrist. De kurser jeg skulle have haft i blok 2, skulle være tilmeldt allerede inden hjemmesiden for kandidaterne var opdateret. Jeg har ikke set, at jeg skulle tilmelde begge dele. Og nu står der på hjemmesiden, at jeg ikke har fået plads. Super über crap!

Jeg er ked af det. Jeg er sur. På mig selv. Flov.

Var ellers lige så glad, har købt mig et nyt stykke legetøj, men lige nu virker det meningsløst. I morgen bliver brugt på at hænge i telefonen indtil jeg er kommet igennem til nogen der kan give mig et reelt svar eller en oplysning. Jeg krydser så hårdt fingre, at knoglerne på knoerne lyser helt hvidt. Jeg er sammenbidt, og for dælen det er svært at holde masken.

Teak ringede netop - og kunne fortælle at dagens pakke ikke blev afleveret på posthuset som han plejer, eftersom postdamen valgte at låse døren netop som han kom ind med pakkerne - to minutter før lukketid. Jeg har også stået i butik. Dengang lærte jeg, at man først afviser folk efter lukketid. Men sådan er vi jo så forskellige.

Tænk hvis jeg ender med at have et hul i studierne. Et fuldkomment ubrugeligt hul. Det er så dumt. Det er så dårligt oplyst! Fristen sidste år, for tilmelding til samme periode, lå i efteråret.

Bum bum. Jeg har talt til 10, og jeg er stadig sur.