Ahhhhhhh..........
Så kom den. Roen i sjælen.
overraskelsen.
Når man er pessimistisk, bliver ens tanker næsten aldrig indfriet.

Jeg fortalte min mor det med udgivelsen og hvor var det dog dejligt at høre hende hvine....ligesom mig....det er sgu godt at hvine engangimellem.

Og måske havde han bare en dårlig dag, den dag jeg fortalte ham det, så han er også tilgivet for længst.

Og nu kan jeg hengive mig i min glæde.
Ikke en hvinende glæde mere...jo , i etaper, men en mere vedvarende og rolig glæde.
I´m ON my way!!!!!
Og det fede er, at jeg bare vil tage det som det kommer. Det er jo stadig en hobby. Mine ambitioner kan jeg se i øjnene, så de er ikke så langt borte.

Det er sgu også bedre at vi følges lidt ad end at de bare spurter afsted og efterlader mig tilbage.

Det hele falder på plads, så det er bare om at nyde det...og det gør jeg!!!

I stor stil.

Ahhhhhhh.......