Nå..har fundet løsningen og svaret, indtil videre. Indtil det vender.
Jeg er i hormonernes magt! Færdig arbejde! Jeg bliver nødt til at acceptere at den ene dag hyler jeg og alt er skrækkeligt, og den anden dag er alt okay, den tredje dag kan jeg slå alle ihjel, og den fjerde starter vi bare forfra.
Ja, ja...når man ikke har haft nogle gener overhovedet, er det nok okay.
Men i går befandt jeg mig pludseligt i babyafdelingen og HM. Mystificeret, da jeg ellers ALDRIG hverken har tænkt eller haft lyst til at bevæge mig derind, heller ikke de sidste 3 måneder.
Men så stod jeg der. Og følte mig som en stor dum blondine i håndværksafdelingen i Bauhaus. Jeg kiggede forvirret rundt, så hvad de andre kvinder stod med, og var tæt på at spørge hvad jeg skulle gøre og hvad jeg skulle lede efter, men hvad nu hvis jeg lige valgte en af de kvinder der SER gravide ud, men ikke er det...ÅH...GRU!!!!

Jeg havde lyst til spænde væk, da jeg med eet fik øje på en lillebitte babydragt, en hvid, som er ret neutral, da vi endnu ikke kender kønnet, men et lille lam på....hahaha, tænkte jeg glad, hvor er den nuttet. Tanker om barndommens dukker poppede op, for det var det eneste jeg kunne forholde mig til. Og så et par søde, bittesmå hvide hæklede sko..(en dreng kan vel godt lide hvidt, ik?)
Men jeg blev endnu klogere....på mærkaten med prisen stod der noget genialt!!!! Fra 0 - 1måned, eller fra 4 -10 månede, osv....HOld da kæft hvor blev jeg klog i går!!!! og det jagede de sure hormoner væk. Så i ren triumf, købte jeg også noget til mig selv..hæhæh.moren skal vel også forkæles lidt.

Men..pointen er at det er dejligt med veninder der vil hjælpe og støtte, der har hele svineriet klar til een, og det er jeg så taknemmelig for....dog tror jeg det er vigtigt, især for sådan een som mig, der stadigvæk har lidt svært ved at forstå det hele, at jeg skal være mor og trods den stærke glæde, får de der flash af søderrivende skræk, får lov til at tage mine egne skridt i denne her splinternye verden.
Andres erfaringer er gode at have, bøgerne ligeså, men ikke helt, men de erfaringer, de små sejre, som at stå i babyafdelingen, det er sgu stort, for mig!!
Og når man aldrig har været tiltrukket af børn, så er det endnu større, da jeg altid har troet at jeg egentlig ikke kunne lide dem. Men det tror jeg ikke er rigtig. Jeg har bare været meget usikker hvordan jeg skulle opføre mig, og de har altid godt unne lide mig, så hvorfor ikke omvendt?

Heldigvis sagde min veninde at det sgu ikke var unormalt. Der er jo stadig forskel på andre børn og ens egne. og den holder jeg ved.

Er gået igang med at arbejde videre på min digtsamling. Fik kanonrespons på eet af digtene af vores ven der læser litteraturhistorie....han savlede næsten gennem mailen!!!!hahahahaha...det var fedt, og det er pissefedt at skrive dem...har allerede skrevete 5 på ingen tid, synes selv min ide er skideoriginal. Det synes han også...så jeg holder en pause med bogen, også den anden, som jeg igen fik afslag fra i går. Jeg skal også passe på med ikke at sætte mig for hårdt. Jeg vil gøre det som er sjovt, i denne hormontid...der er sgu så mange andre ting der ikke er sjove!