Hvidt brød og lakrids. I den rækkefølge. Insulin-overproduktion og blodtrykshævning udover det hele. Sådan er det, når manden får kastet gode tilbud i nakken i Fakta Q i Randers.

Note to self: Skriv undskylds-erklæring til bugspytkirtel før ugen er omme.

---

Rocco has more to say. Extra thing.

Rasmus var virkelig forstående, da jeg fortalte ham om psykologens råd om, ikke at se min far mere end nogle timer ad gangen, når vi sås. Selvom Rasmus kan virke 'langsom' fordi han er dårlig til at strukturere sine mundtlige erklæringer, så han få accentueret sin pointe, så forstår han bare alle de rigtige ting. Også det, at jeg har haft tendens til at finde på undskyldninger for min fars uacceptable opførsel, og at jeg bare har levet med det fordi 'jamen, sådan har det jo altid været'.

Jeg er ikke et dårligt menneske, fordi jeg er dårlig til at genkende uacceptabel adfærd som uacceptabel. Jeg er bare et uheldigt menneske.

Jeg er elsket alligevel. Min far elsker mig jo også. Men han elsker mig på en måde, som er usund for mig. Og det må man gerne modsætte sig.

Og jeg forundres igen og igen over Olivers tålmodighed med mig. Når jeg bliver sulten, bliver jeg distræt og kan ikke huske fra næse til mund. Når jeg laver tre ting lige efter hinanden eller oveni hinanden, så kan jeg ikke huske hvad folk har sagt til mig mens jeg lavede det, eller også, får jeg kun lavet nogle af tingene. I dag talte Rasmus til mig mens jeg spiste, og så glemte jeg at spise, fordi jeg skulle koncentrere mig om at tale. Oliver tackler det så PÆNT og godtager det helt velvilligt, når jeg fortæller ham, at jeg altså har glemt at spise, og det er derfor jeg glemmer halvdelen af tingene på indkøbslisten, for eksempel.

Jeg er lidt heldig at have ham.