5 år siden

Nogle påstande og lidt om at knalde

Forfald
Hanna Fink (...
8 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
6 år siden
Jeg udkommer
Lars Peter H...
8 måneder, 21 dage siden
Boxning
Ida Hansen (...
2 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
6 år siden
feber
Kenny Raun (...
6 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
6 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
3 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
7 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
3 år siden
Det sociale medie monster...
Kianna Kitte...
2 år siden
dating.
Ruth Christe...
4 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
8 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
6 år siden
Mandag kære mandag.
Malene Hahn
4 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
8 år siden
Vikinge Power til Melodi ...
Kianna Kitte...
2 år siden
Har været i det tænksomme hjørne og fremmanet nogle påstande:
1. Intet er gratis
2. Moral er som holdninger - kan ændre sig over tid
3. Jeg er blevet mindre fordømmende med alderen

Alt det her familiehalløj tærer på ens gamle personlighed - den personlighed man nøjsomt har bygget op over et halvt liv bliver langsomt nedbrudt for atter at blive formet efter en ny skabelon. Det gør ægteskab, børn og forpligtelser også ved en - på godt og ondt! Påstand 1.

Jeg tænkte på utroskab forleden dag. Om hvordan jeg ikke kunne forestille mig, at knalde andre end min kone (ville gerne knalde hende oftere men det er en anden historie) men samtidig godt forstå hvorfor utroskab, trods alt, er udbredt. Familielivet gør sgu ikke underværker ved seksualiteten. Jeg tvivler på, at min kone synes jeg er skidelækker, når jeg står i slidte boxershorts og Roskilde 1997 t-shirten med skægstubbe og uredt hår og brøler: har du lavet kaffe? Og nu jeg er ærlig, så ligner hun heller ikke altid Heidi Klum!

Så jeg vil ikke knalde udenom men forstår godt hvorfor det sker. Som ung knalder man af liderlighed. Så kommer der en periode, hvor man knalder for at lave liv. Til sidst knalder man for at leve. Poesi? Og det sjove er, at da jeg var yngre var det lige omvendt. Jeg fordømte utroskab og gav den fuld gas alligevel. Jeg aner en selvmodsigelse i min fortælling men kan ikke redegøre yderligere for det! Påstand 2.

Alt i alt er jeg blevet mindre fordømmende. Mindre selvsikker på, at jeg har opskriften på det rigtige liv. Mere vidende om menneskers individualitet og hvor svært det kan være, at passe ind i alle livets kontekster. Ikke alle handlinger er rationelle og logiske og netop dette kan være en åbenbaring eller angstprovokerende.

Jeg er ikke verdensmester på livet - hverken mit eget eller andres. Men, jeg forstår bedre og bedre utroskab, midtlivskriser, angst, sårbarhed, sorg, kærlighed, glæde, ulykke, åndelighed, død. Og jeg begynder at forstå hvordan disse eksistentielle emner kan få mennesker til at opføre sig liderligt, amoralsk, uetisk, selvopofrende, selvudslettende, (u)selvisk, egoistisk, (u)egennyttigt, kærligt, faderligt, moderligt osv. osv.. Jeg aner en rundhed i forhold til valg andre mennesker tager i en given situation. Påstand 3.

Betyder det så, at jeg er blevet til vat og ingen holdninger har og accepterer alt? Fandme nej - peg på en pædofil stodder og jeg skal demonstrere det.

Kære læser, du er måske blevet træt og deprimeret af at læse dette indlæg. Du føler måske, at du har spildt tiden og burde have lavet noget andet i stedet. Til dette siger jeg: Se påstand 1.

Dagens "det var dengang": analsex - det gør man ikke med sin kone! (Blev du lidt chokeret, kære læser?)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nogle påstande og lidt om at knalde er publiceret 14/07-2015 11:39 af tcbk.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.