12.09.2016

Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
5 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
5 år siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
5 år siden
3. Side - I'm back!
Sweetypie93
1 år, 9 måneder siden
Det der med novellekonkur...
Kianna Kitte...
1 år, 7 måneder siden
Den gamle gartner
Peter
5 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
6 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
7 år siden
En filosof spurgte en gang; "Er vi mennesker fordi vi kigger på stjerner, eller kigger vi på stjerner fordi vi er mennesker?". Rimeligt meningsløst, hvis du spørger mig. Det vi hellere burde spørge om var; "Kigger stjernerne tilbage?". Det er det der er det helt store spørgsmål, syntes du ikke?

En stjerne! En lysende kugle af plasma. Ja, ja. Okay. Men betyder det så at de ikke kigger tilbage? Jeg ville ønske de gjorde, virkelig! Solen er en stjerne. Jordens tættese stjerne. Mon det er derfor den er så stor?
Tænk hvis solen ikke fandtes, så ville vi heller ikke eksistere. Eller ville vi? Ville vi måske finde ud af at leve uden solen? Kan det overhovedet være muligt?

Måske har du bemærket at jeg er glad for sol og stjerner? Vejret generelt. Jeg synes vejret er et fantastisk fænomen. Man burde næsten blive metrolog, ikke sandt?

Jorden er min moder og solen er min far. Hvor er det egentlig stereotypt. Jeg tænker selvfølgelig på Helios. Den græske søn af Titan Hyperion. Personificeringen af solen. En mand.
Moder Jord. Teresa. Er det egentlig med h? Hmm.. Hvorfor er solen ikke en lysende kvinde? Jeg kan godt lide kvinder. Smukke kvinder. En dag skal jeg skrive et digt om solen, en kvinde. Er solen nogen sinde trist?

Lærke kaldte mig engang hendes lyse pige. Hvor smukt - sådan set i retrospekt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 12.09.2016 er publiceret 12/09-2016 22:53 af Marianne Maria Marie Toft.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.