At være på.

Kravle ind i sine tunge klæder, forberede sig på omverdenens applauser, som får maven til at vende sig.

at gøre ting man ikke lyster.

se sig opføre en pantomimedans iført en halv abe med strutskørt og der er ingen der griner...kun hysterisk!

At flygte....eller tanken om det samme.

Det at kravle psykisk væk fra alle, nedunder jorden, blind som en muldvarp og lytte til andres replikker uden de ved det.

at leve, eller manglen på det samme

Prøve, prøve, prøve..så hårdt at man er til grin for både sig selv og andre og man glemmer helt at trækker vejret.

At være tosset, og være den eneste der ved det.

Nå, ja....nogen skal jo være det!