Kære elskede Andreas, Kære elskede Mathias.

Så er det igen den 23. november, FIRE år siden I kørte ud med ham og aldrig nåede frem..
suk

Hvor er det bare træls, hvorfor skred bilen ud, hvorfor kørte han så fandens stærkt, hvorfor skulle I lige ramme den sten……????
Ja hvorfor'erne står konstant i kø og et svar får jeg vel aldrig..

Meget er sket siden I kørte af sted, alt for meget synes jeg, - når nu det hele gik i stå dengang, hvordan kan alt så bare fortsætte uden jer ??
Og hvorfor er der stort set ingen der taler om jer ?

21 og 23 år, burde I være i dag, voksne unge mænd med fremtiden foran jer, måske med koner og børn - færdiguddannede og godt i gang på arbejdsmarkedet, selvstændige måske ? Der havde været god brug for jer, både tømrere og IT-folk mangler der rundt omkring..

Dette bliver det første brev til jer, jeg selv lægger ud på vores hjemmeside - håber det passer jer at jeg nu har fået gang i den. Gad vide, hvordan I selv ville ha' brugt den ?


De allerkærligste og meget triste hilsener mor