Sådan føler jeg mig.
Har en masse at glæde mig over, men når kun lige at gøre det kort, hvorefter mit dårlige humør atter træder frem og overtager det hele.
Tror jeg er bange for at tro, at håbe og være glad. Nej, ikke for at være det, men for at miste det igen.

Manden kom med et tilbud om en gave senere på året evt.. Glæden er/var stor, men nu er "angsten" for ikke at leve op til min glæde kommet. Bange for at gaven ikke er den 200% korrekte (vælger selv ud fra nogle kriterier, men hvad nu hvis jeg fortryder??)

Skal hjem til mor om 1½ mdr.
Glæder mig vildt, men er igen bange.
Bange for ikke at leve op til de "kriterier" jeg føler familien har. Bange for ikke at få det ud af det som jeg ønsker. Bange for.... en masse småting der for andre er latterlige.

Skal på miniferie med manden mellem jul og nytår, og glæder mig.
Men hvad hvis jeg har det skod der? Eller hvis det bliver en dårlig tur?
Hvad hvis jeg ikke lever op til mine egne krav juleaften??

Prøver at lave om på mig selv om mine tanker, men kan ikke..
Er bange for at fejle....

Derudover ringede min læge igår.
Jeg skal kontakte min sagsbehandler mht. aktiviteter i området + psykolog.
Desværre er jeg meget usikker på min sagsbehandler, som jeg ikke føler er personen for mig.
Derimod er min læge lige i min smag. Perfekt, og meget ala min gamle sagsbehandler fra Børkop. HENDE savner jeg.
Nå, men min læge havde fundet ud af at det skulle være gennem min sagsbehandler jeg finder ud af muligheder for at få støtte til psykolog, så jeg ikke selv skal af med 2 herregårde, og de aktiviteter / personer med aktiviteter i området sagde at det mest var for psykisk handikappede - og der hører jeg ikke under som sådan.

På'en igen..
VIL ovenpå, men skal lige turde tage mig sammen.

Sov sødt og husk nu en ting:
Pas på dine kære!