Jeg er rystet i min grundvold over at høre en mor (selvfølgelig i sværvægterklassen hvad angår overvægt) med en tøjstil a la Frelsens Hær, sidde i tv og sige at hun ikke kan tage ansvar for sin søns opførsel og problemer med indlæring i skolen!
Vedkommende havde dog ændret mening efter at være begyndt i familieklassen i den by familien var bosat i.
Til trods for den ændrede opfattelse og før manglende tilstedeværelse af ansvar for sit barns trivsel, så er hun jo ikke noget enestående eksempel.
Hvordan kan man i ramme alvor mene at det er skolens ansvar og ikke ens eget? Hvordan kan man bare lægge ansvaret over på andre? Hvordan kan man være så ligeglad med sine egne børn, som man har fået fordi man virkelig ønskede dem?
Det sætter mit pis i kog.

Jeg er også træt at at høre om menneskers problemer med fedme og samtidig se at deres skabe og skuffer bugne med slik, kager og alskens usunde fødevarer.
"Jamen jeg forstår det ikke...folk ser ned på mig..." Right! Spis sundt! Dyrk motion! Det kan sgu da ikke komme som nogen overraskelse. ;)

Nå, hytten her skal ordnes...