hvor vover du egentlig...

først smider du det mest sårende i hovedet på mig...vi snakker for meget, ses for meget, jeg skubber dig væk.

jeg tænker: "NU må jeg tage afstand. lade være med at kontakte dig."

men en time efter ringer du og beder om opskrift på boller, lyder glad og normal.
sig mig, har du helt glemt, at du lige har sagt de grimmeste ting til mig?


det er så typisk dig... at såre mig, for bagefter at lade som ingenting.

senere sender du en sms om noget på tv. vi skal snakke mindre sammen, siger du, men det gælder jo kun når det er MIG der kontakter.

du må alt. du må sige alt, jeg må ikke skrive mine følelser i beskeder. jeg er så træt af det. virkelig led og ked af det.