Lige midt i maden, og så kom jeg i tanke om det kunne være spændende at noterer lidt om sit liv. Jeg har tit skrevet dagbog, men bliver hurtigt træt af det.. hvad jeg aldrig bliver træt af, er at læse i mine dagbøger.
Jeg elsker minder..
Minder husker mig på hvem jeg er, da fortiden har født mig. Jeg er summen af mine valg.

Men lige nu vil jeg gerne starte med at skrive lidt om min "kæreste".. jeg vil lige minde mig om den dag hvor jeg kan mærke beslutningerne vokse sig større. Jeg mister ham..
Jeg elsker ham, men han sårer mig igen og igen og igen og igen..
Og det er altså ikke det værd.. SÅ.. jeg har besluttet, at;
Købe mig en plante! Sejt ikke?
Den skal vokse med kærligheden som vand, og det skal være min, og det skal være min egen. På den måde kommer jeg videre..
hm.. jah, jeg er vist ikke helt normal. Men på den måde kommer jeg igennem alt det med min kæreste uden smertelige ar.
/Dnmer