Anzac betyder Australian New Zealand Army Corps.

Det navn fik Australske og New Zealandske hære og soldater – omkring 20 000 - som 25. april 1915 (første verdenskrig) tidligt om morgenen gik i land på den tyrkiske halvø Gallipoli. I disse første timer og dagene derefter døde tusindvis af Anzac’s.
Jeg vil henvise til en web adr. hvis nogen skulle være interesseret i at læse mere omkring begivenhederne som førte til landsættelsen af disse tropper:
www.acn.net.au/articles/anzac/
Den australske historie er forholdsvis ny for mig og jeg må læse mig til hvad det handler om.

Anzac Day er en national helligdag og de gamle krigere – ikke kun Anzac’s – men også f.eks. de som var med i boer krigen, Vietnam og de som lige nu er i Iraq, mindes. Det er dagen hvor medaljer og gamle frønnede slouch hats (blød bredskygget hat, den ene side af skyggen knappet op på pulden) med stolthed bæres, enten af veteraner, eller af pårørende, sønner/døtre, børne- eller oldebørn af de gamle krigere. Der holdes taler , tv’s speakere bærer en kvist rosmarin på tøjet, det gjorde de også i dagene efter Bali bombningen. Jeg véd ikke helt hvad rosmarin symboliserer i den sammenhæng, men hvis du véd det, så fortæl mig det.....
Det foregår med manér må man sige.
Ved daggry samles tusindvis af mennesker ved krigsmonumentet i Perth’s Kings Park. Lignende ceremonier foregår landet over, også ude ”beyond the black stump” for nu lige at flette en af Neville Shutes bogtitler ind. Det kan nogenlunde oversættes som derude for enden af civilisationen – altså ude på bøhlandet. Mange af de små byer ude omkring har også et krigsmonument, hvor der på denne Anzac Day lægges kranse.
Der er optog, forskellige regimenter marcherer gennem byen , gaderne er spækket af mennesker, mange har tilknytning til nuværende soldater eller gamle Diggers som de gamle veteraner fra Gallipoli kaldes,
digger = graver.
De gravede kilometervis af skyttegrave.

Mange pårørende rejser til Tyrkiet og deltager i højtideligheden i Gallipoli, for der er ikke flere tilbage af de gamle Diggers, for år tilbage så vi på tv gamle Diggers, som på trods af alderen og sygdom, rejste til Gallipoli for at deltage i Anzac Day dér.

Det har været frygtet at der kunne blive anti-krigs demonstrationer og man har opfordret til at udvise respekt for dagens ceremoni og lade være at demonstrere. Det ser ud til at være lykkedes.....
Det var lidt om Anzac Day.