En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
9 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
6 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Omvendt ordstilling og te...
David Hansen...
2 måneder, 18 dage siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 4 måneder siden
Vil lige skrive lidt om fredagens hændelser som jeg ellers nær havde glemt efter weekendens dobbelte fødselsdag i kbh.

Fredag skete der er et færdselsuheld lige udenfor vinduet på mit job, for tæt kørsel og en billist nåede ikke bremse hurtigt nok.

Nå jeg forsøger egentlig komme over til de uheldsramte har jo set føreren af det topaderene køretøj tage sig til nakken. men der er ligesom for mange biler mellem uheldsstedet og mig så lader dem selv klare ærterne.

tager lige en oprydning på værkstedet og få min efter nærmer jeg mig igen uheldet og nu er der plads mellem bilerne.

ganske Kort snak med forulykkede og jeg ringer 112 ambulance og fejeblad til at bringe havareret bil væk.

Derefter bruger jeg min energi til at være der støtte nakken for yderligere belastning har jo set hvordan falckfolk gør den slags tidligere og trods det hvis ikke hører med til førstehjælpsuddannelse kan jeg godt være til stede snakke og har ikke berøringsangst...

Faktisk gav en tidligere ulykke mig jeg var vidne til nok et mindre chok at en person jeg så som 100% frisk nok af ambulancefolk fik nakke og ryg spændt fast stående til bårer inden de lå hende forsigtigt ned og kørte til sygehuset.

Ambulancefolkene kom tog over men ved gud hvor følles det som lang tid når man bare står der og venter på asistance.. og fornemelse at at choktilstand hos personen hurtigt kan komme...

I aften er jeg blevet ringet op af min datters tlf og en ung mand sagde at det var en tlf han havde fundet ååå spurgte hvor han kunne aflervere den..

Nu vil jeg så bare håbe at både tlf og ikke minst min datter kommer hjem i god behold fra dagens fodboldkampfest...

I aften er vi så kommet hjem fra kbh hvor vi har været til fødselsdagsfest hos min kærestes datter og barnebarn mor søn har fødselsdag samme dag;-) Nå men vi har nydt masser af god mad set børnebørnene charme sig ind i vores hjerter med deres smil ååå bare det at de viser os verden med deres øjne som når de ser den for første gang... det er altså fantastisk..

Nu starter jeg så ferie til d 28 så må vil jeg håbe jeg får fyldt brændeskuret...

Kan i alle have det godt hvor end i er;-)

SES Peter

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 112 er publiceret 17/08-2008 22:39 af Peter.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.